- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
207

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

følte ikke uden Sindsbevægelse, hvor indtagende
Hjemmets unge Piger var. Thi først nu indtraadte
jeg i Cherubino-Stadiet af mit Liv, i den sværmende
Attraas Livsafsnit, hvor Synet af kvindelig Skønhed
eller Ynde øjeblikkeligt hensætter Ynglingen i en
let Elskovsrus.

Det var utroligt, saa rig paa henrivende Skabninger
Verden var, og i Verden Kjøbenhavn.

Gik man ned ad Kronprinsessegade, sad etsteds ved
et Vindue i Stueetagen en ung Pige, mørk med græsk
Hovedform og to brune Øjne idealt beliggende under
en stejl og ædel Pande. Hun forenede Pallas Athenes
kyske Renhed tned en streng, tiltrækkende Ynde.

Gik man ud ad Nørrebro, laa dér et Hus, paa hvis
første Sal man var velkommen, og hvor et smukt og
fornemt Par en Gang om Ugen saa mandig Ungdom hos
sig for Fruens unge Broderdatters Skyld. Husets
Herre var en slank og stille Mand, der altid tog sig
ud og altid var værdig; han havde beklædt en høj
Embedsstilling med Ære. Fruen havde i sin Ungdom
været meget indtagende, var endnu som ganske ung
bleven hvidhaaret, og var nu smuk med snehvide Lokker
til det friske Ansigt. Hun var for mig som usynligt
mærket; thi hun havde som pur ung været elsket af
en stor Mand. Hun viste sand Velvilje, hjertelig
Imødekommen. Men Udbyttet ved at kende hende var ikke
stort; dertil var hun altfor selskabeligt urolig. Naar
Huset havde Modtagelsesaften, blev hun ikke længe nok
staaende ved nogen Gruppe til ordenligt at opfatte,
hvorom der blev talt. Efter et Minuts Forløb ilte
hun hen i Salens andet Hjørne, sagde dér et Par Ord,
hørte med et halvt Øre Samtalens Genstand, og gik
videre at sørge for Theen.

Det var ikke for hendes Skyld saa lidt som for
Husherrens, at megen Ungdom søgte til hendes
Hjem. Det skyldtes den attenaarige Elverpige, hendes
Broderdatter, der havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free