Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
altid været en daarlig Husholder, ja mindre end det,
en i sin store Bedrift ganske udygtig og tanketom
Mand. Det havde hidtil betydet mindre, da Andre
tog sig af hans Anliggender; men nu var Ledelsen
tilfaldet ham alene, og den bestred han saaledes,
at Udgifterne steg med rivende Fart, mens Indtægterne
sank med samme Hast, saa Spørgsmaalet om fuldstændig
Ruin kun syntes et Tidsspørgsmaal.
Hans Hustru havde ingen Støtte udenfor sit Hjem.
Hun var forældreløs og frændeløs. I Mandens Slægt
var hun ikke vel lidt og ikke forstaaet. Imidlertid
behøvede hun nu til Fortrolig en Mand, som forstod
hende og kunde være hende behjælpelig med at frelse
hendes og Børnenes Formue ud af Skibbruddet, før
det blev for sent. Hun havde stor Tillid til den
unge Bekendt af Huset, hvem hun havde set af og til
fra hans tidlige Ynglingealder og for hvem hun nu i
Samtaler stedse havde aabnet sig mere. Hun skænkede
mig sin Fortrolighed, lod mig faa det fulde Indblik
i hendes Livs Forpinthed og anmodede om min Hjælp
til Erobringen af sin Frihed.
Saaledes fik jeg, endnu ganske ung, et mægtigt, aldrig
senere udvisket Indtryk af det moderne Tvangsægteskabs
Jammer. Ja Indtrykket var ikke blot mægtigt, men
det vakte som ved et Nødraab baade Tænkeevne og
Handlekraft i mig. Som gennem en Sprække, der for mine
Øjne aabnede sig i Samfundets glatte Overflade, saa
jeg ned i alle Rædslers Dyb. I en enkelt Ulykke anede
jeg hundredetusinds, oplevede hundredetusinds. Og
jeg følte mig heftigt kaldet til ikke blot at nævne
Rædslen ved dens Navn, men til efter Evne at skride
ind, forhindre, at den upaaagtet bredte sig.
Det var faldet som Skæl fra mine Øjne. Under det
hyklede Skin af Kærlighed og Fred sønderrev i Hobetal de
enkelte Par hinanden, gik op i Had og gensidig Afsky.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
