- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
229

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 11

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

11.

Magdalene Thoresen opholdt sig det Aar i Kjøbenhavn,
og Forbindelsen mellem hende og mig, som en
Brevveksling havde vedligeholdt, medførte en livlig
indbyrdes Meddelelse af Tanker og Indtryk. Rigtignok
var Naturerne saa uensartede som muligt; men Magdalene
Thoresens Stemningsrigdom og overstrømmende Varme,
det Sving, der var i hendes Væsen, den Ømhed, der
fyldte hendes Sjæl, og den uafbrudte kunstneriske
Anspændelse, hendes angrebne Legem ingenlunde taalte,
alt dette vakte en Medfølelse, som Taagen i hendes
Tankeliv og Overspændtheden i hendes Aandsliv ikke
kunde forringe. Hun havde desuden, især naar hun
var fraværende fra Kjøbenhavn, dog pgsaa dér, en
literær Medhjælp nødig, der kunde gennemse hendes
Haandskrifter, forhandle om dem med Udgivere af
Samlinger, Kalendere og Ugeblade; og hun lagde i
dette Øjemed ikke sjældent Beslag paa mig, ligesom
alle Andre iøvrigt i den uskyldige Overbevisning om
at være den eneste, der stillede den Art Krav til
mig. - Pinligt var det kun, at naar min Dom om hendes
Arbejde ikke faldt ud efter hendes Ønske, saa hun
deri en Ukærlighed, til hvilken hun fandt Aarsager,
der Intet havde med Kunst at gøre.

Magdalene Thoresen maatte nødvendigvis holde af Rasmus
Nielsen; de var begge livfulde, lethenrevne Naturer,
der aandede friest i Taage. Det skilte hende dog ikke
fra mig, hvem hun desuden gav Ret i Meget. Overfor
min Virksomhed i Pressen gjorde hun det formelle,
men væsenlige Synspunkt gældende, at jeg ikke burde
skrive de mange Smaating; det draabevise Spild kunde
min Natur ikke taale.

At jeg burde samle mig om større Arbejder, havde jeg
selv for længe siden følt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0237.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free