- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
231

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 12 - Ungdomsliv. 13

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

desuden tilbragt en altfor stor Del af sit Liv i
oprivende Polemik til at undgaa den Indsnevring af
Synskresen, som det medfører, stadigt paa Krigsfod
at have den samme Modstander for Øje. Men han var i
den store Stil, der er saare sjælden i Danmark som
andensteds.


13.

Morsomt var det ogsaa at komme hos Søstrene Spang,
to ugifte Piger, der havde en anset Pigeskole, hvor
Julius Lange underviste i Tegning. Benny Spang, en
ikke smuk, men spirituel Pige, et udmærket Hoved,
Datter af den som Ven af S. Kierkegaard bekendte
Pastor Spang, anslog overfor mig en kammeratlig Tone,
der ganske vandt mig. Hun var munter, vittig, ægte
og hensynsfuld. Ikke længe efter at Bekendtskabet
mellem os var stiftet, giftede hun sig med en noget
ældre Mand, den fine og blide Landskabsmaler Gotfred
Rump. Denne udførte en smuk Tegning af mig.

I Huset her kom Digteren Paludan-Müller og Familien
Lange, desuden to unge straalende Skønheder Frøkenerne
Alma Trepka og Clara Rothe, af hvilke den første
senere blev gift med Maleren Carl Bloch, den anden med
sin Morbroder, den danske Minister Falbe i London. Det
var vanskeligt at sige, hvem af de to unge Piger,
der var smukkest. Begges Skønhed var sjælden. Alma
Trepkas var dronninglig, hendes Bevægelser langsomme,
hendes Væsen klart og roligt - Carl Bloch kunde
af hendes Aasyn udvikle en Mariatype, ja endog en
Kristustype uden væsenligt at ændre Ansigtslinjernes
Oval - Clara Rothes Skønhed var den hvide Hinds i
Æventyrskoven; Blikket raadyragtigt, stort og sky og
ubevidst, Bevægelserne hurtige, men saa yndefulde,
at man fængsledes af Bevægelseslinjernes Sammenspil.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free