- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
236

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 15 - Ungdomsliv. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

om Kvindesagen havde udført og planlagt, blev
forkastet, da John Stuart Mills Skrift om dette Emne i
1869 faldt mig i Hænde. Jeg følte Mills Overlegenhed
som saa umaadelig og betragtede dette hans Skrift
som sættende et saadant Tidsskel, at jeg nødvendigvis
maatte kassere mit eget Udkast og indskrænke mig til
Oversættelse og Indførelse af Mill. I November 1869
udgav jeg Mills Bog paa Dansk og kom derved til at
indlede den moderne Kvindebevægelse i Danmark.

Oversættelsen medførte for mig det Gode, at den bragte
mig først i brevlig Forbindelse, senere i personlig
Berøring med en af Tidsalderens største Mænd.


16.

Der var en enkelt af Datidens politiske Storheder,
med hvem jeg i disse Aar oftere kom sammen. Det var
det foregaaende Slægtleds mest yndede Mand, hvis
Stjerne vel siden Krigen var dalet, men hvis Navn
endnu havde Klang, Orla Lehmann.

Jeg havde allerede som Yngling gjort hans Bekjendtskab
paa en ret pudsig Maade.

I Aaret 1865 havde jeg i Konferensraad Davids Hus
holdt et Par Foredrag om Runeberg, hvem jeg stærkt
havde forherliget, og da Husene David og Lehmann
trods den politiske Afstand mellem dem var nær
beslægtede og forbundne, havde Orla Lehmann hørt disse
Foredrag omtale med Varme. Han havde da lige stiftet
Folkeforeningen som Modvægt mod den højkonservative
Augustforening og søgte Foredragsholdere til den,
fæstede sig altsaa ved den 23aarige Taler som ved en
Mulighed.

Jeg boede dengang i et lille Hummer paa en tredie Sal

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0244.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free