- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
240

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 16

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

kunde gaa ud og da han snart var ude af Stand
til sammenhængende Arbejde, blev hans Værelse om
Eftermiddagen et Samlingssted for mange Kammerater,
der kom for at adsprede ham med hvad de kunde finde
paa at fortælle eller drøfte. Traf man ham alene,
varede det da sjældent længe, før en anden og en
tredie kom til, og Værelset fyldtes.

Blandt dem, der besøgte Kristian Møller, var ogsaa
jævnlig hans Beskytter Orla Lehmann. Men naar
han imellemstunder indfandt sig, gerne sent og
sidst, havde dette hver Gang ufravigeligt den samme
Følge. De Studenter og Kandidater, der havde siddet
i Stuen i livlig Passiar, forstummede øjeblikkelig,
skræmmede af den store Mands Nærværelse; efter nogle
Minutters Forløb rejste en sig for at sige Farvel;
straks derefter mindedes den næste, at han ventedes
andensteds netop nu; et Øjeblik senere sneg den tredje
sig lydløst ud af Døren, og der blev tomt.

En var der imidlertid som under disse Omstændigheder
fandt det ligefrem umuligt ogsaa at gaa. Jeg blev,
selv om jeg i Virkeligheden havde tænkt paa nu at
trække mig tilbage.

Orla Lehmann havde under Enevælden været
Politikens lyriske Skikkelse, den, der rummede
Folkeforhaabningernes og Folkeviljens Skønhed, langt
anderledes end de politiske Digtere gjorde; de skrev
Vers; hans Væsen var levende Poesi; Svinget i hans
Veltalenhed, der saa hurtigt blev forældet, var selve
Ungdomssvinget i Sjælene da. Paa dette Tidspunkt havde
han jo længst sin Storhedstid bag sig, men var endnu
en smuk, anselig Skikkelse og havde, 58 Aar gammel,
intet sat til af sin Aands Livlighed. Han havde mistet
sine Tænder og talte utydeligt, men han fortalte gerne
og godt, og hans Fjender beskyldte ham for, at han,
saasnart han fik et vittigt Indfald, tog en Droske
og kørte rundt for at meddele det fra Hus til Hus.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0248.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free