- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
263

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 20

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overordenligt begavet, at hans Instinkt og Takt i
ethvert Tilfælde angav Værdien.

Der var fremdeles Spørgsmaalet om Geniet, det
Punkt, hvor Taines Lære vakte afgjort Modstand hos
mig. Han opfattede Geniet som en Sammenfatning,
ikke som et nyt Udgangspunkt; det skulde være
Sammenfatningen af en Folkestammes oprindelige Anlæg
og af Ejendommelighederne ved en Tidsalder, i hvilken
disse Anlæg ret formaaede at udfolde sig. Han oversaa
den Selvegenhed hos Geniet, der ikke lod sig forklare
ud fra Omgivelserne, det ny Element, der i Geniet
forenede sig med Sammendragningen af det spredtvis
rundtomkring Givne. Allerede hos Hegel havde det stødt
mig, at hvad der talte til os gennem Kunstneren, alene
skulde være det Algyldige, den Alaand, der ligesom
udbrændte det enkelte Menneskes Originalitet. Hos
Taine traadte Nation og Tidsalder som nye (omend
konkretere) Abstraktioner i det Algyldiges Sted; men
Enkeltpersonlighedens Særegenhed blev ogsaa her det
Uvæsenlige. Kærnen i mit Arbejde blev da en Indsigelse
herimod.

Endnu mere levende sysselsatte de Grundspørgsmaal
mig, som en videnskabelig Opfattelse af Historien
rejste. Jeg havde i nogle Aar ivrigt gransket Comte og
Littré, Buckle, Stuart Mill og Taine med Hensyn til
deres Syn paa Historiens Filosofi. Ogsaa her vendte,
om end i anden Skikkelse, Spørgsmaalet tilbage om
den Enkeltes Betydning overfor Masserne. Statistiken
havde vist, i hvilken Grad bevidste Handlinger
var underkastede ensformige Love. Vi kunde fra ét
Aar til et andet forudsige, hvor mange Mord der
vilde blive begaaede og hvor mange med hver Art
Redskab. Forskellighederne mellem Menneskene ophævede
da hverandre, naar vi tog Gennemsnittet af et meget
stort Antal. Men heri laa dog ikke, at den Enkelte
var uden større Betydning. Hvis Sejren ved Salamis
beroede paa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0271.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free