- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
265

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungdomsliv. 20

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Ungdomsliv 265

disputats at være er det dog endnu en nogenlunde
læseværdig Bog, og den kan altid indføre en Begynder
i Grubleriet over store Problemer.

Ved Siden af de videnskabelige Grundspørgsmaal,
der sysselsatte mig, optoges jeg mest af Interesse
for kunstnerisk Stil. I dansk moderne Prosa var der
ingen Forfatter, der ubetinget tiltalte mig, i den
tyske var det Heinrich Kleist, i den franske Mérimée,
hvem jeg vurderede højest som Stilister. Ja den sidste
syntes mig at være Stilisten fremfor nogen, udadlelig
ved Sikkerhed, Fynd og Plastik. Han havde vel ikke
megen Varme eller Farve, men en Linjesikkerhed som
de største Tegnere i italiensk Kunst. Hans Tørhed
var ganske vist ikke vindende, og jeg savnede under
Læsningen af ham ikke sjældent Storsyn og Horisont,
men hans Linjeførings tvingende Magt betog mig.

Da henimod Midten af December 1869 min Doktordisputats
var færdig, begyndte paa en Gang Trykningen af
den og af den Samling, der fik Navn af Kritiker og
Portræter. I Begyndelsen af 1870 blev denne forsynet
med enkelte hidtil utrykte Stykker, af hvilke det
ene var en ældre Afhandling om Kamma Rahbek, der
overarbejdedes, det andet en ny om Mérimée, som i
Almindelighed gengiver hvad jeg stilistisk beundrede
dengang.

Længe havde det været bestemt, at jeg, saasnart
Disputatsen var forsvaret, skulde tiltræde en længere
Rejse, den egentlige Dannelsesrejse i en ung Mands
Liv. Jeg havde nogle Penge liggende til den, et lille
Stipendium og et Løfte om Stipendier, der iøvrigt
ikke blev holdt. Denne Rejse havde i lange Tider
spøgt i min Fantasi. Jeg nærede heftigt det Ønske at
gense Frankrig, men især det at se Italien og endnu
sydligere Lande. Mit Haab om at faa ogsaa et Glimt
af Nordafrika at se blev dog først opfyldt fire og
tredive Aar derefter; men til Italien naaede jeg,
og det var mine

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free