Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sig, siden jeg sidst var hos ham, og hans Hustru, en
ung, klarhudet Dame med sorte Fletninger, brune Øjne
og en yderst smidig Skikkelse, var frisk som en Rose,
ungdommeligt frittalende og bevægede sig dog i meget
valgte Udtryk.
Efter et Par Dages Forløb behandlede den mod
Fremmede ellers afmaalte Taine mig med stigende
Hjertelighed. Han foreslog mig straks at indføre mig
hos Renan og opfordrede mig stærkt til nu at blive
et halvt Aars Tid i Paris for tilgavns at beherske
Sproget, saa jeg kunde oplyse Franskmændene om
nordiske Forhold og samtidigt fremstille de franske
for mine Landsmænd. Hvorfor skulde ikke jeg lige
saa godt kunne gøre Fransk til mit "Hjælpesprog"
som Turgeniev og Hillebrandt!
Taine var uvidende i tysk Skønliteratur. Hvad den
filosofiske angik, ringeagtede han aldeles tysk
Æstetik og lo af mig, fordi jeg overhovedet kunde
tro paa "Æstetiken", ja forestillede mig en Dag
spøgende for en Fremmed med Ordene: "En ung Dansk,
der ikke tror paa Meget, men har den Svaghed at tro
paa Æstetiken". Troen trykkede mig just ikke. Men en
tysk Æstetiker var efter Taines Definition en Mand,
der ganske manglede Kunstsans og Stilsans, og kun
levede i Begreber. Dersom man førte ham hen i Teatret
at se et Sørgespil, rev han sig i Haaret af Glæde og
udbrød: Voilà das Tragisché!
Af nyere tyske Forfattere kendte Taine kun Heine,
af hvem han var en lidenskabelig Beundrer og hvem han
paa Grund af Intensiteten i hans Følelse sammenlignede
med Dante. Et Digt som Valfarten til Kevlaar vakte
hans fulde Begejstring. Goethes Smaadigte forstod han
derimod ikke at paaskønne; vistnok især fordi han
ikke kunde det tyske Sprog tilstrækkelig godt. Han
kendte end ikke Goethes ypperste Smaating, og da jeg
en Dag bad ham læse et enkelt Digt højt, lød Ordene
i hans Mund med rent fransk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
