- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
298

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 9 - Andet længere Udenrigsophold. 10

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

homme! - kom han altfor tidt og gjorde Besøg, bestandig paa mere
besynderlige Tider, saa jeg blev nødt til at forbyde ham Huset."

10.

I et Studenterhotel i Nærheden af Odéon, hvor
der boede et Par Nordboer, lærte jeg enkelte unge
Advokater, men langt flere unge Abbeder og Præster
at kende. Traadte man derind, naar Selskabet sad
tilbords i Spisesalen, saa genlød Rummet af bragende
Ordstrid. Advokaterne drøftede Politik, Literatur og
Religion saa kamplystent, at Luften knitrede. Det
var som øvede de sig her til engang at tale for
Skranken eller i Kammeret. Fra Omgivelser som disse
gik Gambetta ud.

De unge Abbeder og Præster var skikkelige Mennesker,
oprigtigt Troende, men saa enfoldige, at Samtalerne
med dem kun var morsomme paa Grund af deres Uvidenhed
og Uforstand. Nordboer i Paris, der blot kendte
katolske Præster fra Teatrets Tartuffe, havde
de urigtigste Forestillinger om dem. Paa Théâtre
français spiltes Tartuffe dengang afvekslende af tre
Skuespillere. Bressant var den kolde, elegante Hykler,
Lafontaine den lave, raa, men kraftige Sakristan,
Leroux den blodrige, rødmussede, pluskæftede
Vellystning, hvis Hænder skælvede, og hvis Mine
snart var ophidset, snart sødlig. Til en af disse
tre Typer henførte de nordiske Protestanter gerne
de Sortkjoler, de saa paa Gader og i Kirker. Men
mine gejstlige Bekendte var fri for Hykleri som
for Fanatisme; det var brave, ikke bondesnu, men
bondedumme Menigmandsbørn.

I deres Selskab saa jeg mangen en Dag Parises Omegn. Vi
tog til Sèvres og St. Cloud, til Versailles og St. Germain,
til Saint-Denis, til Montmorency og Enghien, eller til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0306.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free