- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
299

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 10 - Andet længere Udenrigsophold. 11

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Monthléry, en Landsby med et gammelt Taarn fra det
13. Aarhundrede, og spiste da Frokost i Longjumeau,
berømt af sin Postillon. Der erklærede Abbed
Leboulleux sig ved Bordet mod Ligbrænding af den
Grund, at den umuliggjorde Opstandelsen, da Gud selv
ikke kunde finde Knoklerne sammen, naar Legemet var
opbrændt. Det var saa elskværdigt, at man ikke gad
modsige. Under dette samme Maaltid skitserede en anden
Abbed Luthers Ungdom; han traadte ud af Kirken - on
se demande encore pourquoi. I sit Hjertes Uskyldighed
saa denne Abbed i Luthers Oprør mindre en utilladelig
end en uforklarlig Handling.


11.

Megen Omgang havde jeg med mine italienske Venner
og Veninder fra mit tidligere Ophold. Mit første
Besøg hos Pagella’s var forfejlet; ved det næste
blev jeg modtaget som Søn af Huset og overvældet
med Bebrejdelser for ikke straks at have opgivet min
Adresse; de havde forgæves søgt mig i mit gamle Hotel,
havde forgæves indhentet Oplysning om min Bopæl hos
Skandinaver, hvis Navn de havde hørt; nu skulde jeg
leve og aande hos dem som i gamle Dage. De glædede
sig ved Gensynet, og da jeg vilde gaa, kørte de
mig hjem i deres Vogn. Jeg fornyede da min Vane
fra 1867 at tilbringe største Delen af min Fritid
med Sydboer; paany var jeg hensat til Sydeuropa og
Sydamerika. Straks den første Dag jeg spiste hos
dem, traf jeg der en gammel livsglad Spanier, en
ung Italiener, som var bosat i Ægypten, og en saare
koket ung Brasilianerinde. Spanieren, der var født
i Venezuela, havde som Ingeniør nu paa ellevte Aar
studeret Forholdene ved Panama og havde en Plan til
Gennembrydning af Landtangen. Han talte da meget om
dette Projekt, som Lesseps mange Aar efter tog op.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0307.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free