- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
307

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

15.

Faa den Tid var de Danskes Blikke rettede mod
Frankrig med Haab og Forventning om, at den nationale
Genoprejsning skulde komme derfra, og man gjorde
ingen Forskel mellem Frankrig og Kejserdømmet. Skønt
det korteste Besøg i Paris var tilstrækkeligt til
at overbevise en Fremmed om, at ikke blot Kejserens
personlige Popularitet længst var forbi, men det
hele Styre ringeagtet, var man i Danmark uvidende
derom og vilde være det. I det mest udbredte danske
Blad Dagbladet behandledes Udenrigspolitiken af en
for Kejserdømmet vildt begejstret Journalist ved
Navn Prahl, en elskværdig Mand og et godt Hoved,
der imidlertid paa dette afgørende Omraade bar
Skyklapper. Han uddrog af sine mange fremmede Aviser
kun de Meninger, han paa Forhaand havde, og hans
Meninger var helt bestemte ved hans Ønsker. Anledning
til Førstehaands-Kundskab havde han aldrig havt. En
Dag sagde han til mig: Man beskylder mig for at lade
mine Anskuelser paavirke af de fremmede Diplomater
her, jeg som aldrig har talt med nogen af dem. Jeg
tør sige mig fri for at kende blot den yngste Attaché
ved det portugisiske Gesandtskab. - Hans Udtalelser,
der tilstrækkelig røbede dette, gav desværre Tonen
an for Datidens politiske Kandestøberier i Danmark.

Var de Danske saaledes meget optagne af Franskmændene,
saa var det Synd at sige, at disse gjorde Gengæld. Det
slog mig da, som det vel har slaaet mangfoldige andre,
hvor vanskeligt man kunde gøre Folk i Frankrig
det begribeligt, at Danske og Nordmænd ikke var
Tyskere. Fra de Raaeste til de mest Dannede betragtede
de det alle som givet, og lod sig aldeles ikke andet
paasnakke. Saasnart de havde hørt Nordboer veksle et
Par Ord indbyrdes og havde opsnappet det bestandig
tilbagevendende Ja, var de

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0315.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free