Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grad var Tænker end nogen af dem, var hans Dristighed
ikke af rent teoretisk Art. Han vilde umiddelbart
omforme. Ingen af hine Franskmænd manglede Fasthed;
tillempede de end af et og andet Hensyn deres
Udtalelser noget, saa var deres Grundanskuelse dog
dannet hensynsløst; men deres Fasthed laa i Forsvaret,
ikke i Angrebet; de vilde hverken udskamme eller
opægge; de hørte snarere hjemme paa Katedret end
paa Tribunen. Mill’s Fasthed var forskelligartet,
staalhaard, kendte hverken i sit Væsen eller i sit
Udtryk til Hensyn, og den gik angrebsvis tilværks.
Han bar ikke et Kyrads, men et Glavind.
Netop derved traadte mig her for første Gang
i mit Liv personligt i Møde en Skikkelse, der
levendegjorde det Ideal, jeg havde dannet mig af
det store Menneske. Dette havde to Sider, Begavelsen
og Karakteren, Evnerne og Ubøjeligheden. Hvad der
hidtil var mødt mig af store Personligheder, Kunstnere
og Videnskabsmænd, var Mændene med de rige Evner;
endnu havde jeg ikke truffet den Personlighed, der
med dem forbandt den store Karakter. - Kort før min
Afrejse havde jeg sluttet Forordet til en Samling
Kritiker med Ordene: Mit Løsen har været: "Saa
bøjelig som muligt, naar det gælder om at forstaa,
saa ubøjelig og ligefrem som muligt, naar det gælder
om at tale", og jeg havde betragtet dette Løsen som
mere end Mottoet for en Smule Literaturkritik. Nu
mødte jeg den storladne Ubøjelighed paa Ideernes
Vegne i Menneskeskikkelse, og blev grebet deraf for
hele Livet.
Saa lidet jeg var anlagt til praktisk Politiker eller
overhovedet til anden Virksomhed end den ideelle,
saa langt var det fra, at jeg nogensinde havde
betragtet mig selv som Æmne til en blot Lærd, en
Underholdningsforfatter, en Literaturhistoriker eller
deslige. Jeg følte mig som anlagt til en Handlingens
Mand. Men de Handlingens Mænd, jeg hidtil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
