- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
354

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 35 - Andet længere Udenrigsophold. 36

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

en Klippetinde beherskede Fæstningen Bramans med
syv vældige Forter Vejen.

Lokomotivet holdt en Time af Mangel paa Vand. Af
den Grund maatte vi blive liggende i den lille
italienske By Susa (i en herlig Dal under Mont
Cenis), da Toget til Turin var gaaet for tre Timer
siden. Susa var den første italienske By jeg saa.
Da Toget næste Morgen løb ind paa Banegaarden i Turin,
raabte en Flok italienske Soldater, som stod der:
"Leve Prøjseren!" og vinkede til mig. Hvorfor raaber
De? spurgte jeg en ung Turiner, med hvem jeg havde
havt lange Samtaler. "Det er en Ovation, man bringer
Dem", svarte han. "Man er henrykt over Prøjsernes
Sejre og tror, De er Prøjser, paa Grund af Deres
blonde Skæg."


36.

Et overvældende Indtryk fulgte af Turins Monumenter,
Pofloden, den dejlige flerstemmige Sang paa Gaderne.
For første Gang saa jeg Buegange dækkede
med tunge Forhæng ud mod Gaden gøre Tjeneste som
Fortov og over dem Balkoner. Officererne med deres
guldstraalende Uniformer, Damerne, der bar et Tørklæde
om Hovedet istedenfor Hat, den milde Varme, de brune
Øjne gjorde mig det ved hvert Skridt indlysende,
at jeg var i et nyt Land.

Jeg ilede op til Costanza Blanchetti. »Madame la
comtesse est à la campagne. Monsieur le comte est
sorti." Næste Morgen, som jeg sad paa mit Værelse
i Hotel Trombetta, foer Blanchetti ind ad Døren,
trykkede mig til sig, kyssede mig paa begge Kinderne,
vilde ikke mere slippe mig, men tage mig med ud paa
Landet.

Vi kørte først rundt i Byen, tog saa med Jernbanen til
Alpignano, hvor Costanza boede hos en Slægtning af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free