- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
360

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 39

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

oversaa han helt. Hamlet var for ham en ædel ung
Mand, som har den Sorg, at hans Moder opfører
sig meget ilde. Enkeltheder udførte han med
Virtuositet. Saaledes var det virksomt, at han
under Pantomimen liggende for Ofelias Fødder knuste
hendes Vifte mellem sine Hænder i det Øjeblik,
Kongen blegnede. Min Hovedfornøjelse udgjorde ikke
Spillet, men Stykket. Det viste sig med Et for mig
fra nye Sider, og jeg faldt ned i en saa overvættes
Beundring for Shakespeare, at jeg følte, jeg aldrig
kom op igen. Rørende var Italienernes Udtalelser om
Hamlet. Stykket var dem nyt. Meget hyppigt hørte man:
"Det er et meget filosofisk Stykke." Da man i Teatret
skiftede Plads og satte sig, som man vilde, kunde
man opsnappe mange forskellige Menneskers Ytringer om
Dramet. Selvmords-Monologen gjorde en mægtig Virkning
paa disse friske og opvakte Sind.

Den Aften gjorde jeg iøvrigt Iagttagelser over den
menneskelige Fejghed, der aldrig holdes for saa stor,
som den er. Der hørtes under Stykket Larm bag Scenen
og straks derefter Raabet Fuoco! (Ild!). Tilskuerne
blev grebne af en lidenskabelig Angst. Mer end
Halvdelen af dem stormede til Dørene, rev hverandre om
og traadte paa de Faldne for hurtigt nok at slippe
ud; andre foer op paa selve Skuepladsen. Da der
ikke var ringeste Ild at se, blev jeg naturligvis
roligt siddende paa min Plads. Et Par Minutter
efter erklærede en af Skuespillerne ud til Publikum,
at der slet ingen Ildebrand havde fundet Sted; et
Slagsmaal mellem nogle Maskinkarle havde foranlediget
hele Allarmen. At disse saaledes havde forstyrret og
afbrudt Forestillingen, tog den italienske Godmodighed
end ikke ilde op.

Stuart Mill havde medgivet mig Anbefaling til Pasquale
Villari, der vel allerede da var commendatore, professore
og havde en høj Stilling i Undervisningsministeriet, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free