Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 41
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun ernærede Familien; thi Forældrene ejede intet. Men
da man bestilte Lincolns Statue hos hende, havde
hun straks af Kongressen faaet 10,000 Dollars paa
Haanden til Forarbejderne. Hun kunde da leve sorgløst,
men brød sig forøvrigt slet ikke om Penge. Hun var
uvidende om Alt hvad der ikke angik hendes Virksomhed,
og Ordene my work var de eneste, hun sagde med
Lidenskab. Hvad hun kendte til, havde hun erfaret ad
praktisk Vej ved Rejser og Omgang med en Mangfoldighed
af Mennesker. Hun kunde neppe en halv Snes Ord af
noget andet Sprog end Engelsk og kendte kun engelske
og amerikanske Skribenter; af Digterne Shakespeare
og Byron bedst; hun havde af Livet og Bøgerne kun
uddraget faa Meninger i Form af saadanne Begreber,
der skulde have Gyldighed for Andre; derimod nok en
ganske personlig Livsbetragtning. Den gik ud paa,
at den ringere Aand altid burde bøje sig under den
højere og at denne havde Ret til frit at raade over
den ringeres Tid og Kræfter uden at skulle aflægge
Regnskab derfor. Hun selv var indtil Underdanighed
beskeden overfor Kunstnere, hun saa op til. Iøvrigt
lod hun alle Mennesker vente, komme igen, gaa uden
Svar.
Temmelig lille af Vækst, sund og rask - saa hun
aldrig havde ligget syg, aldrig taget Medicin -
med hvide Tænder og røde Kinder, hurtig i alle Ting,
talte hun, naar der var flere tilstede, kun lidet og
adspredt, viste sig kold, betænksom og fattet som en
karakterfast Mand; men samtidigt var hun godtroende
og gavmild, og trods sin Rastløshed og sin ærgerrige
Arbejdsdrift indsmigrende koket mod den, hun vilde
vinde. Det var morsomt at være Vidne til Maaden,
hvorpaa hun affærdigede de pligtskyldigt sukkende
Italienere, der neppe var komne over Atelierets
Tærskel, før de erklærede sig. Hun svarede dem med
et Overmaal af sund Forstand og afvisende Skemt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
