Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 43
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fængslende Personlighed. Grundtrækket er Vemod i dyb Alvor;
men Skikkelsens Skønhed forfører. Hun er langt fra
at smile, og dog synes det, som om hun med en lille
Forandring vilde smile og som om Himlene vilde aabne
sig, ifald hun smilte. De mørkeblaa Øjnes stærke
Blik harmonerer med det lysebrune Haar og de dejlige
Hænder. "En Kvinde med et saadant Udseende vilde
det være frygteligt at møde i Livet", skrev jeg;
"thi man vilde fortvivle over ikke at kunne vinde
hende og fortvivle over at Aar og Tid maatte ødelægge
saadant et Vidunder. Derfor vilde naadige Guder det
anderledes; derfor eksisterer hun ikke. Derfor blev
hun et Aandesyn, en Aabenbaring, et Maleri, og derfor
undfangedes hun i Leonardos Hjerne, det Sted paa
Jorden, som Guderne har begunstiget mest, og udførtes
af Luini, for at alle Slægter kan beskue hende uden
Skinsyge og uden Frygt for Tidens Overlast."
En Dag gjorde jeg paa Museo Kircheriano, hvor jeg
saa de beundringsværdige Oldsager, Bekendtskab med
en Jesuiterpræst, der viste sig at være en yderst
elskværdig, brav og fin Mand. Han talte Latin til mig
og viste mig om; paa en Forespørgsel af mig hentede
han fra sit Logis i Collegio Romano en Bog med
Afbildninger fra Lateranmuseets hedenske Afdeling og
forklarede mig nogle Basreliefer, jeg dér ikke havde
forstaaet. Hans Tjenstvillighed rørte mig, hans hele
Holdning bragte mig til at tænke. Jeg havde hidtil kun
talt med en eneste, vordende Jesuit, en ung Englænder,
der rejste til Rom for at stille sig til Pavens
Tjeneste og som var ledet af deri reneste Begejstring;
det slog mig, at nu ogsaa denne anden Jesuit syntes et
værdifuldt Menneske. Det lærte mig, hvor uafhængig den
personlige Værdi er af Overbevisningens Beskaffenhed.
Af Italienere kendte jeg ellers endnu mest simple Folk,
mine Værtsfolk og dem, der besøgte dem, og hørte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
