- Project Runeberg -  Levned / 1. Barndom og første Ungdom /
373

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 43

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

undertiden Samtalebrudstykker, der belærte mig om
Menigmands Tænkemaade. I et Hus, hvor jeg kom,
opdagede Herskabet, at deres Pige ikke var gift med
sin saakaldte Mand, en Sag, hvori hun iøvrigt var ret
uskyldig, da Forældrene havde nægtet deres Samtykke
og hun derefter havde ladet sig bortføre. Fruen
bebrejdede hende det illegitime Forhold. - Naar,
svarte hun, Gud vil styrte et Menneske i Ulykke,
saa er man undskyldt. - Man skal ikke skyde Skylden
for Alting paa Gud, sagde Fruen. -Ja, ja, svarede
Pigen uforfærdet, naar Fanden vil styrte et Menneske i
Ulykke, er man undskyldt. - Man skal ikke heller skyde
Skylden for sin Uret paa Fanden, indvendte Fruen. -
Herregud, sagde Pigen, en af dem maa da have Skylden,
det véd ethvert Menneske. Er det ikke den ene, saa
er det den anden. -

Hos Blanchetti, som var kommen til Rom, traf jeg
mange turinske og romerske Herrer. De var alle stærkt
optagne af en gammel siciliansk Kemiker ved Navn
Muratori, som paastodes at have opfundet et Stof,
der saa ud som Linned men var uigennemtrængeligt for
Kugler, Sabelhug, Bajonetstød osv. Blanchetti selv
havde affyret sin Revolver paa ham i to Skridts
Afstand, og Kuglen faldt flad til Jorden. Om
Taskenspillerkunst kunde der ikke være Tale;
Muratori var en hæderlig gammel Garibaldist, der i
sin Ungdom var bleven saaret og nu gik paa Krykker;
men Opfindelsen synes ikke at have havt noget paa sig,
siden man aldrig har hørt om dens Anvendelse.

Jeg gad ikke opsøge alle de Italienere, til hvem
jeg havde Anbefaling fra Villari. Men hos et Par
af dem prøvede jeg min Lykke. Den første var den
tidligere fra Kirkestaten forviste Dr. Pantaleoni,
der forlod Landet som radikal Politiker og nu nærmest
følte konservativt. Han var lige vendt tilbage og
klagede bittert over Tøjlesløsheden. Ak! sagde han,
nu har vi Frihed nok, men Orden, Orden!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:12 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/1/0381.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free