Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 46 - Andet længere Udenrigsophold. 47
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Broder! jeg fandt dig. Hvad gør det mig vel,
at du en Høvidsmand er uden Lige,
mens jeg blev skabt til som Væbner at krige,
sammen vi høre med hele vor Sjæl.
Ja, vi til Oprør vil Aanderne kalde!
Dristigt at rive
ud dem af Døsen,
beaande, belive,
være vort Løsen.
Er det end mørkt, det skal lyse for Alle.
Broder! Engang ville Taagerne falde.
Underligt nok er i Indledningen til Udgaven af Ibsens
Breve disse Ord blevne misopfattede, som kaldte jeg
Ibsen min Høvidsmand. Det var meget langt fra, at jeg
følte saadan. Jeg vilde ved Udtrykket kun vise, at jeg
ikke aandeligt betragtede mig som Ibsens Jævnbyrdige,
og jeg kaldte mig i dobbelt Mening af Ordet Væbner,
dels fordi Væbneren endnu ikke har faaet Ridderslaget,
dels fordi jeg tillagde mig en særlig Evne til at
væbne andre Mennesker.
47.
Blandt de ikke mange Danske, som jævnlig saa til
mig paa Hospitalet maa jeg nævne den elskværdige og
fintfølende Musiker Niels Ravnkilde, hvem jeg allerede
som Barn havde kendt. Han havde nu i en Snes Aar
været bosat i Rom. Han var blid og stilfærdig, smuk
af Ydre, lille af Vækst, beskeden og fordringsløs,
for svag af Karakter til ikke at være Ven med Alle,
dog udrustet med naturlig Værdighed. Som ganske ung
Musiklærer i Kjøbenhavn havde han forelsket sig i en
ung, rig Pige, havde ogsaa vundet hendes Hjerte, men
var bleven sat paa Døren af den haarde, pengestolte
Fader, og havde i Desperation derover forladt Danmark
for at nedsætte sig i Rom. Da hans Elskede snart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
