Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 48
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hans Livsstilling, da han endelig kom i Vej, var den
at være Korrektør ved et Bogtrykkeri, men han søgte
desuden at skaffe sig Penge ved at skrive Melodramer
for Bulevardteatrene i Turin.
Han mente at have skrevet mere end et halvhundrede
saadanne. Han fortalte: Fordetmeste kom Direktøren
til mig om Søndagen, naar vi havde fri, og sagde:
vi maa have et frisk Drama til paa Søndag! Mandag
var den første Akt færdig, Tirsdag anden osv. og hver
Akt blev afleveret som den var skrevet, og Rollerne
omdelte. Undertiden hændte det, at sidste Akt først
blev færdig Lørdag Morgen, hvad ikke forhindrede,
at Stykket blev opført Søndag Aften. - I et Nummer
af Revne des deux mondes for 1857 fandt vi Saredo
nævnt blandt Italiens Melodramaforfattere. Dette
maatte være opsnuset ad privat Vej, da han i denne
Egenskab altid var anonym, eftersom han i sin naive
Selvfølelse var fast besluttet paa "ikke at plette
sit fremtidige Navn".
21 Aar gammel forsøgte han at hæve sig fra denne
Stilling til en Journalists, og det lykkedes;
han sendte alleslags Artikler til tre Aviser. Fra
sit 21. til sit 24. Aar skrev han saa i Dagblade,
og han gav lystige Skildringer til Bedste af unge
italienske Journalisters forfløjne Liv med Teatrenes
Damer. Saa blev han forelsket i sin senere Hustru (som
Romanforfatterinde kendt under Navneskjulet Ludovico
de Rosa) og fra nu af saa han ikke til nogen anden
Kvinde. Han nærede sit Liv igennem lige stor Beundring
for sin Hustru og Taknemmelighed imod hende.
Da han havde begyndt at arbejde juridisk, anspændte
han sig af yderste Evne og fik sine Professorater
i de forskellige Byer ved Konkurrence uden at have
gaaet den studerende Vej. "Jeg har altid havt den mest
urokkelige Tillid til min Stjerne", sagde han en Dag,
"og det endog naar jeg af Sult eller Fortvivlelse
følte Selvmordstanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
