Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet længere Udenrigsophold. 58
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
58.
En Eftermiddag spiste vi, et større Selskab, paa
et Osteri ved Nemisøen. Det blev en overjordisk
Aften. Feagtigt virkede den stille Bjergsø, dette
gamle, fyldte Krater, højt oppe paa Bjerget. Jeg
lagde mig ned bag et Klippestykke og laa længe ene,
fortabt i Henrykkelse, skjult for de andre. Med
et saa jeg et blaat Slør flagre for Vinden ganske
nær mig. Det var den unge danske Pige, der havde
sat sig hos mig. Aftenrøden, Nemi og hun smeltede
sammen. Ikke langt borte tændte nogle Folk et Blus
af Grene og Blade; en enkelt Fugl fløjtede over Søen;
Cypresserne græd; Pinierne stod mørke, Oliventræerne
badede deres Løv i den milde Varme, en enkelt Sky
drev over Himlen og lod sit Spejlbillede glide gennem
Søen. Man nænnede ikke at tale højt.
Det var som en dæmpet, dæmpet Concert. Her var
Livet, Virkeligheden og Drømmen. Her var Solen,
Varmen og Lyset. Her var Farven, Formen og Linjen,
og i denne Linje, som Bjergene dannede mod Synskresen,
den kunstneriske Baggrund for al denne Skønhed.
Fra Albano fulgte Noufflard og jeg det nordiske
Selskab til Stationen; det agtede sig videre til
Neapel og derfra hjem. Vi sagde Farvel og gik tilbage
til Albano i den milde Sommernat. Stjernerne spillede
og lyste, Kassiopeia viste sig fra sin fordelagtigste
Side, og Karlsvognen stod som i Overgivenhed paa
Hovedet, hvad den i denne Tid syntes at forlyste sig
med.
Ogsaa den var øjensynligt lidt fortumlet i dette
enestaaende Foraar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
