Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 7
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kreuznach til Berlin og opholdt sig der nødtvungent flere
Uger. Hans Søn Jacob Sverdrup, der altid havde vist
mig Hengivenhed, hentede mig til Faderen. Denne kendte
ikke et Menneske i Berlin. Jeg besøgte ham hver Dag en
Times Tid for at gøre mit til at opmuntre den Syge.
Det, som først slog mig, var hvor upraktisk Johan
Sverdrup var som rejsende; man skulde tro, han aldrig
havde foretaget en Rejse før. Vanskeligt stillet som
han var, havde han i Kaiserhof paa anden Sal taget en
Række af de dyreste Værelser, en Hjørnestue til Salon,
et Værelse til hvert af Familiens tre Medlemmer og
endelig et Værelse alene til Kufferterne, der havde
kunnet stilles paa Gangen.
I Kreuznach havde han søgt Lindring for Ischias; ved
Ankomsten til Berlin led han af Lungekatarrh. Jeg
sendte ham min dygtige Læge, Dr. Löhlein, der
behandlede ham og helbredte ham. Sverdrup lønnede
ham fyrsteligt.
Men hans Almenbefindende var elendigt. Löhlein
sagde til mig: "Den gamle Herres Sygdom er
Alderdomssvækkelse (han var 65 Aar gammel). Hjertet
slaar yderst svagt. Der er intet derved at gøre".
Ikke desmindre besluttede Sverdrup paa min indstændige
Anmodning at standse i Hamborg for at raadspørge den
berømte Dr. Eduard Cohen, der saa ofte blev kaldet
til Friedrichsruh og hvem det lykkedes at helbrede
Bismarck for hans Gigt. Jeg skrev et indtrængende Brev
til Lægen, med hvem jeg oftere havde talt, oplyste
ham om den Mands Værd, der kom for at raadspørge ham,
sagde ham, hvor mange der vilde være ham taknemmelige
for hvad han kunde gøre for Sverdrup, der dengang
var det frisindede Norges Haab. Om det var Lægernes
Kunst eller Sverdrups Natur alene, der gjorde det,
er vel uvist; men han levede mer end ti Aar endnu.
Dagene var dengang tunge for ham; de fulgte paa
urolige Nætter. Næsten hver Aften blev Afrejsen
bestemt til næste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
