Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
drager nogen Slutning om Beskaffenheden af de
stiltiende Overenskomster, paa hvilke "det gode
Selskabs" Facade hviler, mon det saa ikke er sundere,
værdigere, mandigere, ja kvindeligere, at prøve
Bygningen bag Facaden indtil Grunden end at nøjes med
Pastor Manders’s Forsikring om, at Bygningen er opført
paa Klippegrund og, lige som Asylet i Gengangere, selv
uden at være assureret, sikker nok mod Brandskade, da
den "jo dog ligesom helliges en højere Livsopgave".
Dette er, tykkes mig, kortelig udtrykt, Digterens
Mening med sit Stykke.
Han har udtalt den i digterisk, dramatisk Form. Der
forekommer ikke en Replik, ikke et Ord, som er sagt
af ham, og for hvilket han bærer Ansvaret. At paadutte
ham enten Osvalds eller Fru Alvings Synsmaader er
utilladeligt, saa meget utilladeligere, som begge
disse Skikkelser hænger fortræffeligt sammen og er
fuldt forstaaelige uden Inddragning af Digterens
Personlighed. Og dog er dette foretaget offenligt
paa den plumpeste Maade. Om Osvald er det i denne
Henseende næsten overflødigt at tale: hvad han siger
har Ungdommens, Kunstnernaturens, Zigøjnernaturens
Præg. At Ibsen skulde skjule sig bag ham for at faa
sagt, hvad han vil sige, er det lidt enfoldigt at
antage. Men Fru Alving, der giver ham Ret, der endog
overbyder ham! Hun maa da være den forklædte Henrik
Ibsen! Som om Fru Alving ikke var en Skikkelse af det
nordiske Samfundsliv. Som om vi ikke havde truffet
hende, talt med hende, beklaget hende, forstaaet
hende, længe før Henrik Ibsen malte os hende. Ikke
engang det har man indset, at saaledes bliver en
Kvinde, der har lidt og udstaaet dette. Og naar hun
siger: "Ja det med Lov og Orden! Jeg tror mangengang,
det er det, som volder alle Ulykkerne her i Verden",
saa lader man, som havde man nu grebet Henrik Ibsen
i at erklære Lov og Orden Krig. Denne Kvinde har set,
hvad der trives bag Loven og Ordenen som Skærmbrædter,
hvad Under, at hun griber fejl og tror Skærmbrædtet
skyldigt; hun har set, hvad Selskabet tilsteder,
lukker Øjnene for, bortlyver og borthykler; hvad
Under, om hun tænker, at det, Selskabet forbyder
(selv om det var Ægteskab mellem Halvsøskende),
umuligt kan være slemmere eller endog blot saa slemt
som hvad det tilsteder, naar det bare ikke officielt
behøver at vide deraf. Hvad Under! Nihilismen er
Aandstyranniets sikreste Produkt. Vil man ikke
høre Fru Alvings Synsmaade om Forbindelsen mellem
Søskende, saa maa man ophøre at fortælle os, at
vi alle nedstammer fra slige Forbindelser. Vil man
hindre Fru Alvings Anskuelser fra at brede sig, saa
lad Ortodoksien indtage en beskednere Holdning, lad
den opgive at undertrykke og at angribe. Der gives
intet Sted i Evropa, hvor den hviler paa Sindene
med et saadant Tryk som i Danmark-Norge. Lad den
tilskrive sig selv den stedse alvorligere Modstand,
der rejses imod den, og lad den, hvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
