Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den ikke vil fremkalde en Literatur, i hvilken
de Anskuelser, som nu kun fremstilles dramatisk,
forfægtes for fuldt Alvor, tage Reb i Sejlene i
Tide. At den bander og fordømmer, nytter intet. At
dens frivole Talsmænd i Pressen til Bedste for den
udkrammer en Kvasi-Æstetik, der for halvhundrede Aar
siden endnu fandt Tiltro, men som aldrig var sand,
det nytter endnu mindre.
Ibsens Drama skal efter Sigende have vakt megen
Misstemning. Det norske Dagbladet slutter en yderst
lunken Anmeldelse med et Længselssuk efter - jeg ved
ikke ret, om det er Rahbek eller A. Munch. "Naar man
har læst Bogen," hedder det, "priser man uvilkaarlig
den gode gamle Poesi, fordi man i al Fald kunde læse
den uden Fare for sine Nerver." Den norske Liberalisme
ligner den danske Konservatisme deri, at de begge er
nervøse som Mimoser.
Nervøsiteten gyser tilbage for denne Bog;
Blødsødenheden finder den "oprørende"; den smægtende
Fejghed finder den "dumdristig" og Affældigheden
finder Ibsen "upoetisk". Jeg har for Morskabs
Skyld ladet mig sende nogle Anmeldelser og har
derved udvidet min Menneskekundskab. En Artikel
i Nationaltidende har særlig fortryllet mig. Den
Petersen, der har skrevet den - jeg kender ikke
hans borgerlige Navn, han er anonym - bemærker, at
"kun fordi Ibsen staar saa højt i Navnkundighed og
literær Betydning, kan hans nye Arbejde ikke uden
videre kastes hen i den Kalkkule, hvor sligt i Grunden
ene hører hjemme." Godt brølt, Petersen! Artiklen
gør ganske Indtryk af at være skrevet af en gammel
journalistisk Daglejer, graanet i Haandværket. Naar
man nu betænker Sandsynligheden af, at dette Udbrud
stammer fra en Fyr, der har skrevet en Snes Aar i
Aviser uden at det i dette Tidsrum er lykkedes ham
at frembringe fire Linier, noget Menneske kan huske,
mens det altsammen, Artikel for Artikel, Nummer efter
Nummer er vandret - "i den Kalkkule, hvor sligt"
i Reglen havner, naar man videre betænker, at Fyren
taler om en Mand, af hvem man maaske endnu om 200
Aar vil læse et og andet, saa er denne Veltalenhed
ikke uden psykologisk Interesse. Og Interessen
stiger, naar man i det følgende støder paa disse
Ord om Henrik Ibsen, at han maa ikke blot nære en
sær Forkærlighed for det Modbydelige, men »være
betagen af en til Vanvid grænsende Forfængelighed
og Indbildskhed, naar han mener at have Kald til at
fremsætte disse Problemer til æstetisk Nydelse og med
mindste Fremgang mod hint høje Maal, Bevidsthedernes
Revolutionering." Dette er maaske en Smule uhøfligt,
men naar en anonym Petersen siger det, saa maa det
være sandt, og det vilde være Pedanteri at opholde
sig ved Formen.
Saa har dernæst Dagbladet havt en herlig Anmeldelse.
Blot man aabner den, "er det ligesom man saa Gengangere
smyge imellem Linierne".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
