- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
32

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Modstand, saa er der siden traadt mig en Tillid og en
Hengivenhed i Møde, der har været stærkere end Modstanden
og Hadet.

Deres Tilbud er mig et nyt Vidnesbyrd om denne Tillid,
som en Videnskabsmand vel kan undvære, naar han maa,
men uden hvilken hans Sind let bliver for bittert
til harmonisk Produktion.

Jeg kan endnu i Øjeblikket ikke angive det nøjagtige
Tidspunkt for min Bosættelse i Danmark. Jeg har
dels literære Forpligtelser, dels har jeg taget
imod Indbydelser til at holde Foredrag i et Antal
tyske Byer. Men jeg tror at kunne love, at jeg alt
i denne Vinter vil holde offenlige Forelæsninger i
Kjøbenhavn.

Med Tak og i Ærbødighed

Berlin, 12te Juli 1882.
Georg Brandes.

Brevvekslingen blev samtidigt offenliggjort i Venstres
Organ Morgenbladet og i Højres Dagbladet for at
betegne Indbydernes Hjemmehøren i begge de politiske
Partier. Medens Morgenbladet udtalte Glæde over det
foretagne Skridt, ledsagede Dagbladet foreløbigt ikke
Meddelelsen med nogen Kommentar.

Dagens Nyheder var det første Blad, som brød
Tausheden angaaende Henvendelsen til mig. Den
20. Juli bragte Bladet en indsendt anonym Artikel
med Overskrift Det danske Aandsliv og dets anonyme
Værger, som gav en hvas Forbitrelse Luft: "Hvad og
hvem, hed det, er de anonyme Herrer, som har ment sig
selvkaldede til at tage sig af det danske Aandslivs
Fremme?" De haanedes som formentlig en Flok jødiske
Grosserere, og i Overensstemmelse hermed afbildedes de
da ogsaa i Punsch som maskerede Jøder med rædselsfulde
Fjæs og skrækkelige Næser. Mine kære Landsmænd kunde
nu engang ikke fem Minutter glemme min Afstamning -
saa usikker den end efter Sagens Natur maatte være.

Anonymen udviklede: "det havde været Pligt at sætte
Navn under en saadan Adresse." (Det var ikke Pligt at
sætte Navn under en saadan Artikel.) Og han sluttede:
"Vi andre beskedne og stille Deltagere i det danske
Aandsliv,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0036.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free