- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
36

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 15

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Vilkaar, der nu har aabnet sig for ham, vil ægge
hans Modstandere til en kraftig Optræden, som hidtil
kun i altfor høj Grad har været savnet, og at hans
Tilbagekomst til Kjøbenhavn forsaavidt vil være til
Held, vilde Statens Stempel paa hans Virksomhed
hidføre en Forplumring, som til det Yderste bør
undgaas."

Dags-Avisen for 27. Juli skrev, ikke uden Føje: "Naar
man betænker, at Dagens Nyheders varmeste Beundring
for Dr. Brandes faldt sammen med dennes stærkeste
Agitation, og at samme Blad udtrykkelig senere har
rost de efter Hovedstrømningerne udgivne Monografier
paa Grund af den Ro og Objektivitet, hvormed de er
skrevne, har man vistnok Ret til at blive yderlig
forbauset over den anførte Udtalelse. Absolut
gaadefuldt er det, hvilke de "nationale Strømninger"
skal være, som Dr. B. "i alt Fald tilsyneladende"
har vist sin Ligegyldighed. Hvor komisk er det, at
Fritænkerne Carl Carstensen og Erik Bøgh optræder som
Kristendommens Riddere og prædiker den hellige Krig
imod Dr. B., og at de samme Herrer, af hvilke den
ene ikke har Begreb om Æstetik, og den anden højt
regnet er Dilettant i denne Videnskab, bebrejder
Dr. Brandes, at hans Kundskaber paa mangt et Punkt
er overfladiske."

Det for mig underholdende i disse Udtalelser var først
og fremmest Dommertonen, den mere bredbringede hos
Hr. Goos, den mere smalbrystede hos Hr. Carstensen,
men lige overlegen hos begge. De Herrer indbildte
sig i urokkelig Alvor at jeg endnu hørte under deres
Jurisdiktion, de fandt mig begge overfladisk. Ibsen
havde ikke fundet det, Bjørnson ikke heller,
Taine havde ikke fundet det, Hettner ikke heller;
Goos og Carstensen fandt det. En Kunstner fra Byen
Oldenburg skal engang have vundet grand prix paa
Salonen i Paris; da han vendte hjem til Oldenburg og
udstillede sit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free