- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
43

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 19 - Udlændighedens Afslutning. 20

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

19.

Det Efteraar lærte jeg i Berlin Fru Fanny Ephrussi
at kende, en Dame, hvem jeg kom til at skylde min
første Forbindelse med Paul Bourget og med mange
andre Franskmænd og franske Damer. Hun er født i
Østerrig, men var fra en ung Alder af bosat i Paris
og nær forbunden med en Mængde fremragende Mænd og
Kvinder. Hendes Svoger, Charles Ephrussi, der snart
overtog Redaktionen af Gazette des Beaux-arts og
som har skrevet en betydelig Bog om Albrecht Dürer,
var paa dette Tidspunkt en af Paul Bourgets nærmeste
Venner, senere en af Forloverne ved hans Bryllup. Han
blev i høj Grad udmærket af den daværende tyske
Kronprinsesse, senere Kejserinde Friedrich; hun besaa
under sit Besøg i Paris i hans Selskab Kunstværker
og Monumenter.


20.

I Efteraaret 1882 begyndte Holger Drachmanns
letbevægelige Sind at trættes ved den mangeaarige
Kampstilling overfor Modstandere, hvis Magt trods alle
Angreb syntes ganske usvækket. Han antog konservative
og nationalistiske Synsmaader. Et ganske privat
Misforhold til en tidligere Kamerat bragte ham,
som det sker med lyriske Naturer, til at se den hele
Gruppe, hvortil den Paagældende hørte, i et ugunstigt
Lys. Blandt mange andre Kendetegn paa en Forandring i
hans Sympatier var et Digt med den besynderlige Titel
Til Noget i Norge; et uklart Tankedigt, hvori det om
Partierne i Norge hed, at "begge Parter har maaske
for liden - udviklingsmodnet Ret den Dag idag" og
hvor der i Modsætning til dem forherligedes et Noget,
der skildredes som en Strøm, en Lyd, en Musik

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0047.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free