- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
46

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 20 - Udlændighedens Afslutning. 21

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Sorg læste denne Imødegaaelse af hans Digt og
denne Skemt med hans Personlighed, skrev hun mig et
elskværdigt Brev til og spurgte mig, om der laa en
dybere Uvilje bag Angrebet, hvad hun højligt vilde
beklage; ellers bad hun mig give mit Minde til en
Forsoning. Jeg svarte øjeblikkeligt, bad hende sige
Drachmann fra mig, at han nu burde skrive saa hvast
et Svar, han lystede, paa Angrebet i min Artikel,
jeg forpligtede mig paa Ære og Samvittighed til,
hvad han end skrev, ikke at svare en Linje. Saa havde
jeg fyret og han fyret, hans Selvfølelse var skaanet
og vi skulde for Fremtiden være de bedste Venner og
aldrig mindes den lille Skærmydsel.

Det viste sig imidlertid, at baade hun og jeg havde
taget fejl af Drachmanns Sindelag da. Det var ikke
en flygtig Stemning, som havde givet sig Udtryk i
hin forandrede Holdning, men et Omslag i Følelses-
og Viljes-Livet. Han afslog enhver Forsoning og
nærmede sig bestandig mere Modpartiet. Han deltog i
Højrepartiets Fester og skrev en Sang til Estrup.


21.

Med lidenskabelig Iver førte jeg Arbejdet paa Den
romantiske Skole i Frankrig til Ende. Og saasnart
Skriftet var færdigt og gennemrettet baade paa Dansk
og Tysk, begyndte jeg paa Læsningen af de talrige
Bøger, jeg maatte kende, før jeg kunde begynde at
skitsere det afsluttende Bind af Værket, som skulde
bære Navnet Det unge Tyskland.

I Slutningen af 1882 indeholdt det engelske Athenæum
under Overskriften Tysk og Dansk en velvillig Omtale
af mig. I Begyndelsen af det næste Aar sendte Paul
Bourget mig en Artikel, han havde skrevet, hvori han
roste mig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0050.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free