- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
53

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udlændighedens Afslutning. 22

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

har Lyst til at gaa og hvad der venter mig i mit Hjem:
jeg maa.

Den, som én Gang har levet med i et stort Lands og
en Verdensstads Liv, han finder sig nødvendigvis
vanskeligt paany til Rette i et ganske lille Land og
i en middelstor By.

Dog det forstaar sig, aandeligt kan jeg ikke skille
mig fra Tyskland, om saa blot af den Grund, at
Sjælelivet og det politiske Liv i de nordiske Lande
nødvendigvis paavirkes dybt af tyske Tilstande. Dersom
det staar godt til i Tyskland, dersom de Bedste her
er ved godt Mod, dersom her modnes mange nye Tanker,
dersom store, gavnlige Omformninger bliver forsøgte
og udførte her, saa kommer efter faa Aars Forløb alt
dette de smaa Stater i Norden til Gode - og omvendt,
sejrer i Tyskland den aandelige og politiske Reaktion,
ophidses slette Lidenskaber, hersker Voldsmagt og
Forfølgelsessyge, saa sporer vi Virkningen næsten
straks. Det maa De vide: de Tider er begravne,
da vi i Norden glædede os, naar det gik ilde til i
Tyskland, og sørgede over Tysklands Velfærd. Vore
Skæbner er nøje knyttede til Deres. Hersker Lyset
her, saa bliver hos os Mørket lettere fordrevet;
hersker i Tyskland fri og skøn Menneskelighed,
saa taber visse Smaafolk i Norden, der gerne vilde
trælbinde Aandslivet, Modet. De som vil noget godt,
er i alle Folkeslag samfast forbundne.

Derfor tror jeg at tale ikke blot i eget Navn, men
i en hel yngre Slægts i Norden, naar jeg udtaler det
Ønske: Maatte Tyskland udvikle sig lykkeligt og rigt -
og maatte det ikke gøre dem, der kender og vurderer
dét i Norden, det altfor vanskeligt at tale tysk
Væsens og tysk Fremfærds Sag!

Mit Hjerte snører sig sammen i mit Bryst, naar jeg
tænker paa, at netop nu, da jeg frivilligt forlader
Tyskland, maa Hundreder af danske Borgere som jeg,
nordslesvigske Bondesønner, der mente at have en Ret
til at bo paa deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free