- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
61

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ny Begyndelse i Kjøbenhavn. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Velkommen hjem! Lad dit Tankebor tvinge
rige Vande ud af vort Sand og vort Muld!
Gid dine Ord sig som Pile maa svinge
Vidt hen over Landet med Odde af Guld!
Gid du maa mane de Aandskæmper frem
- de, som alene vort Land kan forsvare!
Velkommen Aandshøvding! Velkommen hjem
mellem den ventende Skare.

I mit Svar udtalte jeg min Glæde over at mange af mine
gamle Ønsker og Forhaabninger under min Fraværelse
var traadte ud i Virkeligheden, legemliggjorte
af Andre: De kvindelig Studenters Adgang til
Universitetet, den af Studentersamfundet indledede
Arbejderundervisning, Lyrikens, Romanens, Novellens
og Skuespillets Genfødelse, ja det endnu mærkeligere,
den bildende Kunsts Tilnærmelse til den ny Literaturs
Synsmaade og Stil. Dernæst imødegik jeg den fornyede
Mistænkeliggørelse af min Nationalfølelse, som de
danske Aviser havde indledet netop som jeg satte
min Popularitet i Tyskland paa Spil for Nordslesvigs
Skyld*).

Blandt de Damer, som var tilstede, glædede en,
daværende Frøken Emmy Kramp, senere Fru Lange,
der døde tidligt, mig ved sin fine Skønhed og sin
gode Forstand. Hun studerede Medicin og var en af de
første kvindelige Læger i Danmark. Blandt Mændene traf
jeg igen Vilhelm Bissen, hvem jeg kun flygtigt havde
set tyve Aar forinden. Han og hans sjældne Hustru,
Fru Anna Bissen, blev i de følgende Aar mine kære og
nære Venner.

Jeg holdt nu mine Foredrag paa den Maade, at jeg den
ene Gang holdt ethvert for Studerende, den anden Gang
for det ikke akademiske Publikum. Trængslen vedblev
at være overordenlig stor begge Gange.

Meget saa jeg i de Uger til J. P. Jacobsen, der var

*) Saml. Skrifter XV 415 ff.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free