- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
85

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Almindeligt Frafald. 8

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

slikkede den hans Fødder, sank i Jorden og var borte.
Derefter blev Ormens Banemand løftet til Tronens Fod.

Vi Danske er saa vante til aldrig at vinde synderligt
frem, naar vi strider for det, vi anser for sandt
eller retfærdigt, at vi mer end andre glæder os,
naar vi ser gode Kræfter sejre. De, der som jeg har
hjemme i Literaturen, altsaa har det utaknemmelige
Hverv at forberede Politiken ved at omforme og
opdrage den offenlige Mening, kan ikke vente at se
deres Virksomhed kronet af ydre Resultater. Men der
er vel neppe noget mere opbyggeligt Syn end at se et
betydeligt Menneskeliv kranset af endelig Sejr, og det
Syn har Statsminister Sverdrup skænket os. Han har
engang med profetisk Fremsyn kaldt sig Repræsentant
for de sejrende Kræfter i Folket. Det er han nu
tilfulde efter fire og tredive Aars politisk Kamp.

Han har aldrig vovet sig for langt ud, og aldrig
vovet sig et Skridt mindre ud, end det var muligt.

Vi har misundt Norge en Mand som Dem. Vi har ingen,
der i den Grad har vist Fasthed, Maadehold og Mod,
ingen, der har havt Deres Evne til at samle alle
fremadstræbende Evner og Kræfter om sig og under
sig. Der kommer undertiden i Norge nogen smaalig
Nidkærhed overfor Danmark til Orde, en Utilbøjelighed
til den Indrømmelse, at Norge skylder Danmark
blot det mindste. Vi er nu og altid villige til at
indrømme, hvad vi har Norge at takke for. Men meget
af hvad vi skylder Norge, skylder vi Dem. De er os et
Forbilled. Idet De har følt Dem som Repræsentant for
Deres Land, har De samtidigt følt Dem som Repræsentant
for Tidens højeste Kultur, for den Tidens Strøm,
om hvilken De i en Tale har sagt: En Granitdæmning
vil den bryde i skummende Vrede; en Papirsskranke
(som det absolute Veto, en Traktat, et Overhus)
overrisler den med kold Spot og gaar videre.

Men hvad jeg mest beundrer hos Dem, er
Storheden i Deres Grundsyn. De har sagt: For
mit personlige Vedkommende reserverer jeg mig
imod, at min Opfatning skulde være underordnet
Skandinavernes. Tvertimod! Mine Tanker gaar langt
videre og mit Maal er langt større. I Forhold til det
er Skandinavernes ringe at agte, snarere en Skranke
end en Løftestang.

Den der tænker og taler saadan, gør, selv naar han
udelukkende arbejder for sit Land, tillige lidt for
Menneskeheden.

Derfor vil jeg udtale min Hyldest af Deres Excellence,
af Deres nybagte Excellence og Deres gamle Ypperlighed
som Menneske og Politiker. De skal vide, at vi i
Dem ser den sande Feltherre paa Aandens ublodige
Omraade. Men den sande kendes paa, at han er en Skræk
for sine Fjender og elsket af sine egne.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free