- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
90

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stor Foredragsrejse. 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Frankfurt am Main boede jeg hos en socialistisk
Læge, Dr. Walther, hvis Hustru, en Englænderinde,
Mrs. Adams Walther, ogsaa var Læge, begge sidst i
Tyverne, et ungt Par, som under mit forrige Ophold
havde besøgt mig og som viste mig megen Velvilje. Fra
Fürth havde jeg taget mod en Indbydelse, fordi nogle
unge Skandinaver, der opholdt sig dér, nogle Maaneder
forinden havde bedt og bønfaldt mig ikke afslaa den,
da de glædede sig til at høre mig. Allerede paa
Banegaarden erfor jeg imidlertid ved min Ankomst,
at de - uden at underrette mig derom - havde forladt
Byen. Jeg var kørt 16-17 Timer for at tale der.

I Hanau modtoges jeg af Direktøren for Kunstmuseet, en
fortræffelig og begavet Mand, der traadte mig i Møde
paa Banegaarden, ligesom jeg blottede Hovedet. Jeg
kender Dem paa Deres [o^oc], der er som Zeus’s, sagde
han. Da jeg havde talt, skulde jeg som sædvanligt
indtage et Aftensmaaltid ved et af Smaabordene i den
Forenings Midte, som havde indbudt mig, og min Skaal
naturligvis udbringes af en blandt de Honoratiores,
der udgjorde Bestyrelsen. Den Paagældende havde
imidlertid ikke gidet høre mig, og det viste sig, at
han ikke var bleven rigtigt underrettet om, hvem jeg
var. Han rejste sig og sagde: "Meine Herrn! Wir haben
heute Abend unter uns einen Mann, der uns durch seine
Gegenwart Ehre erweist, einen beruhmten Professor aus
Marburg, einen der ersten Juristen Deutschlands" osv.

Jeg nød Fejltagelsen i Stilhed. Dog ved mit Bord
blev der Uro, fordi jeg tav. - De maa takke! hed det
indtrængende fra forskellige Sider. - "Men det er jo
ikke mig, hvis Skaal blev udbragt!" - Ligemeget! De
maa takke! gentoges det med uskrømtet Forundring over,
at jeg kunde opholde mig ved en saadan Bagatel. -
Skaalen havde jo været lige velment for det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free