- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
97

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stor Foredragsrejse. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Arkivar og saa videre, Mænd, hvis Navn jeg tidt havde
hørt, men af hvem jeg aldrig havde læst en Linje.

Imellem de sidste to Retter blev der en Pause. Paa
et stort, skinnende Sølvfad overbragte en Tjener
Husets Værtinde noget rundt og svært, som viste sig
at være en Laurbærkrans. I det samme rejste Damen sig
med spillende Øjne og livligt strittende Moustache
og holdt med hævet Glas en Tale til min Ære, ifølge
hvilken Laurbærkransen, voluminøs som den var, blev
sat i Bevægelse og kastet over mit Hoved, til den
blev liggende skævt over min Skulder. Det var en
vemodig Udmærkelse. I min Opvækst havde jeg haabet
paa Laurbær, drømt om Laurbær; nu fik jeg dem af en
Dame med et lille Overskæg, paa over de treds.

Saa hurtigt som muligt tog jeg Afsked. Jeg ventedes
endnu samme Aften hos Forfatteren Ganghofer og hans
smukke ungarske Frue, der havde lovet mig at jeg i
deres Hus skulde se en Czardas danset, og hvor jeg
var vis paa hverken at møde Kemikere eller Arkivarer.

Jeg var selvfølgelig nødt til at tage Kransen med
mig. Et Uhyre af en Krans var det, stor og tyk,
rigtignok ikke saadan en tynd og flad Laurbærkrans,
som efter Paludan-Müllers Paastand i Adam Homo er det
højeste, man kan vinde i Danmark. Da jeg kom ned paa
Gaden, var der i den sildige Aftentime ingen Vogn i
Sigte. Jeg spekulerede da paa at kaste Uhyret fra mig;
men det lod sig ikke gøre. Dette grønne Monument var
helt gennemvundet med hvide og røde Atlaskesbaand med
mit Navn, en Datum og en Hyldest i Guldbogstaver. Den
vilde blive bragt mig tilbage til Hotellet næste
Morgen mod en Douceur til den ædle Finder.

Baandene slæbte paa Jorden. Mødte Nogen mig, holdt
jeg Stilladset skjult bag Ryggen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0101.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free