- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
101

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stor Foredragsrejse. 5 - Stor Foredragsrejse. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

den mægtige Meldahl. Han troede mig i Stand til at
understøtte ham.

Han var rørende i sin Entusiasme for Danmark, som
han saa tidligt havde forladt. Alt begejstrede ham
i Danmark, ogsaa den da projekterede Selvbeskatning
til Fordel for Kjøbenhavns Befæstning. Hvor ser man
Sligt! sagde han. - Han vidste ikke, at Sligt var
sket andre Steder med bedre Held.


6.

Et Wiener-Bekendtskab, der voldte mig Glæde, var
det med Digteren Moritz Hartmanns Enke, en smuk,
forstandig Dame, og hendes dengang lige netop voksne
Søn Ludo Hartmann, nu Docent ved Universitetet i
Wien, ivrig Leder af Folkeuniversitetsforelæsninger,
fremragende Historiker og overbevist Socialdemokrat;
dengang en Yngling af sjælden Skjønhed. Han havde
smukke Mennesker at slægte paa saavel paa fædrene
som paa mødrene Side. - Moder og Søn besøgte mig det
følgende Aar nogle Dage i Kjøbenhavn. Den endnu unge
Moder levede udelukkende for Sønnen.

Hos Goldbaum og andensteds traf jeg den berømte
Komponist af Fliedermaus, Den lystige Krig,
Zigøjnerbaronen, af An der schönen blauen Donau og
de andre ypperlige Valse, Johann Strauss. Han var
da 60 Aar gammel, men rank, ungdommelig og (vistnok
med nogen Kunst) kulsort af Haar og Skæg. Han kom med
den unge og smukke Fru Strauss. Man vilde imidlertid
have fejlet, om man antog hende for hans Ægtehalvdel;
han havde blot denne Gang ved et mærkelig heldigt
Tilfælde sluttet et hjerteligt Forbund med en Dame,
der bar samme Navn som han. Han spillede gjerne sine
udmærkede Valse, der vel var meget smaa Kunstværker,
men dog ægte Kunst, og lovede, da han syntes om mig,
at tilegne mig en, hvad han imidlertid højst naturligt
glemte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0105.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free