- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
104

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stor Foredragsrejse. 8

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

et andet Manuskript af Drachmann. Jeg lovede at læse
det og at bringe det, hvis det kunde bruges.

De kom hertil; jeg bragte ganske uden Bagtanke
Talen paa D.; om hans Konflikt med Dem vidste jeg
intet. Den Dag, De rejste fra Wien (3dje Februar),
fik jeg fra en flygtig Bekendt i Kjøbenhavn, som
ikke er Skribent og som i Parentes bemærket er en
politisk Modstander af Dem, det Spørgsmaal: "Er det
sandt, at Brandes i Wien har haanet Danmark og er
falden igennem?" Samtidig skrev den samme Mand mig
følgende: "Nu er jo ogsaa Drachmann i Østerrig. Det
er den ivrigste Antisemit, som vi har i Danmark". Jeg
svarte Manden paa Spørgsmaalet angaaende Dem: "Nej,
begge Dele er Løgn!" om Drachmann tav jeg.

Otte Dage efter kom Poestion til mig og spurgte om
D.s Arbejde var antaget. Jeg svarte "Nej! jeg har
læst det, men det passer ikke for mit Blad", hvad
der ogsaa var den rene Sandhed. Derpaa bemærkede han,
at det vilde krænke D.; den Nye Illustrerede Tidende
var et anset Blad; D. havde knyttet Forhaabninger til
denne Forbindelse etc. Jeg sagde "Som D.s Retning er,
undrer det mig i Grunden, at han overhovedet søger
Medarbejderskab ved et Blad, som ledes af Moschko’s
Forfatter. -

- Hertil bemærkede Poestion: "De tror at D. er
Antisemit? Det er ikke sandt; det kan kun Brandes have
fortalt". - Jeg svarte: "Han er Antisemit; jeg har
erfaret det af et Brev fra Kjøbenhavn" og citerede
ham hint Brevsted Ord for Ord. Poestion sagde
meget naivt dertil: "Nu, en Antisemit er D. ikke;
han siger kun, at Jøderne er en Ulykke for Folket".

- Jeg svarte: "Netop i Danmark har Jøderne i
højeste Grad stræbt at assimilere sig. Desuden
ved jeg af egen Erfaring, hvor begejstret
Jøder er traadt i Skranken for D. Det er altsaa
ovenikøbet en personlig Utaknemmelighed af ham."
Hvortil Poestion sagde: "Ja en Karakter er D. ganske
vist ikke. Om hans egen Kone ved jeg, at hun
misbilliger hans nuværende Retning og hans Frafald
fra Brandes". Derefter faldt Talen paa andre
Ting, og først til Slutning sagde Poestion til mig:
"Jeg vil ikke sige D. noget om, at De ved, han
er Antisemit", hvortil jeg nikkede . . .

Som De ser, har jeg ikke sagt Poestion en Stavelse
om vor Privatsamtale. Og hvad nu Hovedsagen angaar:
Naar Fru Drachmann beskylder Dem for, at De skal have
ytret, at hun i et og alt gav sin Mand Uret, saa er
dette absolut usandt; jeg husker ingen Udtalelse af
Dem derom. Det var Poestion, som talte til mig derom
og det paa den eftertrykkeligste Maade.

Wien, 4de Marts.
Igaar var Hr. Poestion hos mig og fortalte mig, hvor
ulykkelig han var over, at ved Fruentimmersladder
alt i den mest forvrængede Form

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0108.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free