- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
109

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Stor Foredragsrejse. 11 - Stor Foredragsrejse. 12

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

gammel, en ung Verdensdames Holdning og Væsen. Men der
var i hende en saa stærk og poetisk Fædrelandsfølelse,
som jeg endnu ikke havde mødt, og i Forening med den
et Mod og en Karakterkraft, som stillede mig forgangne
Tiders polske Heroiner levende for Øje. Uvilkaarligt
saa jeg i de sjældne menneskelige Egenskaber, den
Fasthed og det Højsind, hvoraf jeg overraskedes hos
hende, udmærkede polske Grundegenskaber, og jeg blev
allerede ved mit andet Besøg i Polen smerteligt
skuffet, da jeg ikke kunde lukke Øjnene for, at
ogsaa Smaalighed og Letfærdighed trivedes yppigt i
det Samfund, jeg fra først af kun havde set i Glansen
af ypperlig Fortidsbedrift.

Dog saaledes er jo Menneskelivet beskaffent: det
kommer mindre an paa, om de Indtryk og Følelser,
der til en vis Tid betager os, er trofaste Aftryk af
den os omgivende Virkelighed end om de har og faar
udviklende Betydning for os selv. Vi skaber os de
aandelige Forbundsfæller og Venner, som vi har nødig,
omskaber de virkelige Mennesker og Forhold til det,
hvortil vi trænger, udslynger (saa vi møder det
udenfor os) det, der var i os selv som Behov, som
ubevidst Vilje, som netop da gennembrydende Tendens
i vort Indre.


12.

Der havde hidtil været to af hinanden tilsyneladende
uafhængige Grundstrømninger i mit Sind, først den
menneskelige Medfølelse med dem, der havde det ondt,
den, jeg først havde fornummet i mig som ganske ung
Student og der var vedbleven at rinde i mit Sind
som et underjordisk Væld af social Sympati, dernæst
den Strøm af Begejstring for Tankens Frihed, der var
brudt frem hos mig, efterat mine tidligste Studier
og filosofisk-religiøse Grublerier var udmundede i
Selvtillid og Handlelyst.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0113.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free