- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
129

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sommerferie og Efteraarskampe. 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

var paatænkt, stille under omhyggelig Bevogtning.
Man nødtes da til at lade sig nøje med Overførelsen
til Evropa af en Koloni ganske simple Haandværkere,
og selv disse kunde man kun forsende ved at lade dem
enkeltvis indskibe sig til Hongkong under Skin af at
ville tage Tjeneste dér.

Det var dem, man her havde stillet til Skue. Man havde
det frieste Indblik i de aabne Boders Husrum, og selv
om deres Beboere ikke altid var synderlig flittige -
hvad ikke kunde undre, siden de kun arbejdede for at
vise sig - var det dog mærkværdigt, hvor ligegyldige
de var for de betragtende Blikke. Der kunde gaa et
Kvarterstid uden at en af disse Mænd eller Kvinder saa
i Vejret, selv om de mærkede tyve Par Øjne ufravendt
rettede paa sig. Man havde idetmindste Illusionen
af, at de var helt fordybede i det, de havde for,
i deres Virksomhed eller deres Drømmerier.

Finere Arbejder udførte de ikke. Mændene skar
Bambusrør til, saa de kunde tjene til Beholdere for
smaa Buketter eller de udsmykkede med Vandfarver
Brevpapir, stadigt efter samme Mønster, eller de
fabrikerede Dukker. Kvinderne forestod mest de
færdige Udsalg, eller de sad paa Hug og spillede
paa et mandolin-agtigt Instrument, der kun gav
faa Toner, og hvis Musik ikke var et Haar bedre
end Negermusik. Saa fuldkomne Japanerne var i den
bildende Kunst, saa langt stod de øjensynlig tilbage
i Musiken. Mændene havde uden Undtagelse vulgære,
mest koparrede Ansigter, der dog aldrig havde noget
dumt Udtryk, snarere et polisk; en og anden Gang saa
man dem slaa et smørret Grin op, naar en Evropæerinde,
hvis Skønhed var af særlig udæskende Art, betragtede
dem, som var de ikke Mænd, men Seværdigheder; de
gjorde med stor Sikkerhed Forskel paa de Damer, man
burde vise Respekt, og de andre. Af deres egne Kvinder
var kun en eneste efter evropæiske Begreber smuk,
men det viste sig, at det var Dr. Tannekers Datter,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free