- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
154

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Ophold i Polen. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Opdagelsesrejser i Afrika, en tiltalende, alvorlig
Mand. Straks de første Dage modtog jeg Indbydelser fra
smukke Damer som den statelige og fine Fru Kretkowska,
der havde tilbragt Aar i Sibirien, store Damer som
Grevinde Walewska, kloge Mænd som Polens første Læge
Baranowski, højkonservative Aristokrater som Louis
Gorski, der ikke misbilligede mit nære Venskab med
hans Brodersøn.

Jeg lærte lærde Mænd som Historikeren Jarochowski,
Arkivaren Pawinski at kende, ja saa at sige den hele
literære og kunstneriske Verden i Varshav. Ret nær
kom jeg Swietochowski, der uegennyttigt støttede
mig med sin aandrige Pen. Sienkiewicz viste
mig megen Opmærksomhed og sendte mig sine fine
Fortællinger, hvoriblandt de ganske smaa som Englen
eller Fyrvogteren tiltalte mig mest. Med Digteren
Boleslaw Prus, der oprindeligt var Haandværker,
men havde arbejdet sig frem til høj Kultur, havde
jeg lange Samtaler bl. a. om abstrakt æstetiske
Spørgsmaal som om det gyldne Snits Skønhedsværdi,
hvorpaa han selvstændigt var faldet uden at kende
Zeisings Forskninger derom. Virkeligt Venskab
følte jeg for Kunstkritikeren Antoni Sygietinski,
der dengang stod ene med moderne Syn paa bildende
Kunst i Omgivelser, som endnu dyrkede en gammeldags,
literært idealistisk Opfattelse af Malerkunsten og
lagde ringest Vægt paa det Maleriske i den.

Stor Opmærksomhed vistes mig af Polens rigeste
Mand, Stanislaw Kronenberg, der var gaaet med som
frivillig i den fransk-tyske Krig og paa Valpladsen
forfremmet til fransk Officer, en overordenlig smuk og
gennemdannet Mand, der havde ægtet en Russerinde. Blot
et Aar derefter ramtes han af et Slagtilfælde, der
berøvede ham Forstanden.

Udbytte havde jeg af det ret nære Bekendtskab med
Præsten Chelmicki, nær Ven af Sienkiewicz, en af de
faa katolske Gejstlige, hvem det stod frit for at
bevæge sig i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0158.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free