- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
162

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Andet Ophold i Polen. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

6.

Foredragene blev iøvrigt meget omtalte ogsaa i de
russiske Aviser. Langt fra at misstemme frisindede
Elementer i Rusland imod mig bevirkede de, at jeg
i selve Varshav modtog gentagne Opfordringer til
at komme til Petersborg og tale der. I ét Brev, jeg
modtog fra en meget begavet Mand, hed det: "On vous
aime assez ici pour vous rendre le séjour agréable
même après Varsovie." I et andet: "Péters-bourg vous
dit comme Mlle Lespinasse à son amant: je vous aime;
je souffre sans vous; je vous attend."

Opfordringerne kunde ikke være hjerteligere. Men det
forekom mig, som tilføjede jeg Polakkerne en Tort,
ifald jeg nu fra Varshav tog til Petersborg. Jeg
svarte da med Afslag, men lovede mig selv og mine
Indbydere, at jeg vilde tage til Rusland det følgende
Aar, og da direkte fra Kjøbenhavn.

Jeg véd det saare vel: Hine Indtryk er længst
fortrængte af andre stærkere; de Mennesker, der modtog
dem, er ældede eller døde. Hin flygtige Begejstring
er for længst saa glemt som havde den aldrig flammet
op. Min Optræden i Varshav var en Foreteelse uden
større Betydning som uden Følger. Er jeg end sikker
paa at have saaet nogle Sædekorn, der sidenhen
har spiret, alt i alt var jeg jo ikke andet end et
forbifarende Fænomen.

Men har mit Ophold i Varshav end ikke kunnet betyde
noget større for Polen, det har betydet meget for mig
selv. Det gav mig mine Kræfter tilbage, forvissede
mig om dem, satte mit Væsen i Svingning paany.

Man tro blot ikke, at mit Udbytte indskrænkede
sig til en Hoben Salon-Erfaringer og nogle
Forfængeligheds-Triumfer.

Ved min Mangel paa Kendskab til Sproget var jeg naturligvis
forhindret fra at studere Folk og Land i brede Træk. Men
jeg havde gennem den polske Literatur modtaget et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free