- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
172

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhold til Udland og Indland i 1886. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Allerede da var Manuskriptbombardementet blevet saa
stærkt, at det var min daglige Plage. I Almindelighed
blev Tilsenderne grove, saasnart jeg enten ikke
havde faaet Haandskriftet læst eller havde forlagt
det eller ikke fandt det godt. En Dag fik jeg Besøg
af en Teolog, der paa indtrængende Spørgsmaal tilstod,
at han af Hjertet hadede mig og min Retning, men efter
i fire Aar at have skrevet Dramaer, var kommen til
det Resultat, at jeg dog var den eneste, hvis Dom
han stolede paa.

Skærsommer bragte den sædvanlige Tilstrømning af
Fremmede til Kjøbenhavn, som ikke undlod at søge
mig. Fra Sverig alene kom det Aar som sædvanligt Fru
Edgren, der nu for første Gang var hjertelig i sin
Tale, ja havde Ømhed i Stemmen. Man sagde, hun for
første Gang i sit Liv var bleven grundigt forelsket,
og dette maa da have smeltet hendes Hjerte. Hun
fortalte f. Eks., at hun i Schweiz havde truffet en
ung Russer, der af Begejstring for mine Skrifter
havde lært sig Dansk, men af Undseelse og Respekt
aldrig havde skrevet mig til. Saadanne Behageligheder
plejede hun ikke at sige. Det var nu otte Aar siden
jeg første Gang havde gennemlæst et Manuskript for
hende, og jeg var bleven ved dermed; men det forekom
mig ikke desmindre, som om hun aldrig havde lært det
ringeste af mig.

En Dag kom hun med Fru Sonja Kovalevski, hvis
Bekendtskab jeg paa den Tid gjorde. Den berømte
Frue var livlig, kvidrede som en Fugl, snakkede
afvekslende i tre Sprog, saa man var tilmode, som
bladede man i en Ollendorf. Hun gjorde et Indtryk af
ualmindelig Opvakthed, men gav mig ikke Indtrykket
af den Genialitet, hun efter deres Vidnesbyrd, der
stod hende nær, utvivlsomt sad inde med.

En Uges Tid derefter kom for første Gang en ung Frøken
Mathilda Kruse (den senere Fru Malling), der som
Forfatterinde af en lille Fortælling Bertha Funcke formelig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0176.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free