- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
180

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Forhold til Udland og Indland i 1886. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Tilegnelse var saa meget utvivlsommere, som der baade i
min Afhandling og hans Produkt fandtes (som det med
en kostelig Vending kaldtes) "ordret" samme Ord:
døgnlang. - Desuden skulde Grundtanken i det mig
Ubekendte, som Hr. Schmidt 1873 havde produceret,
være den samme som i min Afhandling. Jeg maatte da
offenligt eftervise, at denne Grundtanke fandtes
udtrykt dels i mit Essay om H. C. Andersen fra 1869,
dels i Indledningsforelæsningen til Hovedstrømninger
fra 1871, som Hr. Schmidt havde kendt, siden han
allerede 1872 havde skrevet nogle smaa Taabeligheder
og Ondskaber imod den.

I denne Tid som til enhver anden indfandt der sig hos
mig det sædvanlige Kontingent af Gale, hvis Magnet
jeg nu en Gang er, Opfindere, Opdagere og deslige,
med forrykte Ideer og Projekter, miskendte Digtere og
Tænkere, der traadte over min Tærskel varierende den
ufravigelige Formel: Jeg kommer ikke for min Skyld,
men for Deres. Det er ikke heldigt for en Astronom,
naar det efter hans Død med Rette maa siges om ham:
"Paa hans Tid fremtraadte paa Himlen en Stjerne af
første Rang, men han opdagede den ikke."

Dog fik jeg ogsaa rørende Besøg: En Dag kom til mig
en Arbejder fra Tuborg Fabriker, hvis Ben var bleven
beskadiget, idet en Tønde var styrtet ned derover,
og som derfor nu vilde forsøge at tjene sit Brød ved
Journalistik. Manden var et godt og skarpt Hoved,
kun endnu yderst barnlig i sin Kritik af sociale
og kirkelige Forhold. I Samtalens Løb havde jeg
meddelt ham, at Bibelen selv gav En Midler i Hænde
til Gendrivelse af Sagnet om David som Goliaths
Drabsmand, idet jeg gjorde ham opmærksom paa Stedet
(Anden Sam. 21,19), hvor det hedder: "Elchanan, Søn af
Jagare-Orgim fra Bethlehem, slog Goliath fra Gath, hvis
Spydstang var som en Væverbom." Slagen af denne nye

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0184.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free