- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
195

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland. 3

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

blev udbragte, og flere af de Tilstedeværende holdt
Interessen for mig vedlige gennem mange Aar, saa
de, da jeg næste Gang talte i Helsingfors, 21 Aar
derefter, kom mig med usvækket Venlighed i Møde.

Dog det var ikke Bekendtskabet med de finske Beboere
af Byen, der senere fik størst Betydning for mig,
men Bekendtskabet med en russisk Familie, der var
taget ind paa Societetshuset samtidigt med mig og med
hvem jeg forblev forbunden en Snes Aar. Violinisten
Leopold Auer var, ledsaget af sin Frue, kommet til
Helsingfors for at give en Concert. Straks efter
min Ankomst mødte Parret mig i Hotellets Forhal,
og da Hr. Auer kendte mig af Udseende, tiltalte han
mig. I en Haandevending var jeg som gammel Bekendt
af den elskværdige, musikalsk højtbegavede Mand og
hans indtagende, ualmindelige Frue.

Nadejda Jevgenievna Auer var da tredive Aar gammel,
cendrée af Haarfarve, yndefuld i sine Bevægelser, med
Russerindens kosmopolitiske Aandspræg, iøvrigt fransk
af Dannelse som af Sprog. Hun skrev altid Fransk og
kun ufuldkomment Russisk, hvorvel hun var af rent
russisk Blod. Hendes Aand var kunstnerisk anlagt,
og hun nærede en Slags Andagt overfor Literaturens
Værker, skønt al Følsomhed laa hendes Væsen fjern.
Hun havde omgaaedes de betydeligste Mænd paa Musikens
Omraade og mange fremragende Personligheder af
andre Kunstarter. Hun var verdensdannet og sjælfuld,
nær ved at skamme sig over sit Følelsesliv, iøvrigt
livfuld og ildfuld, en Skarptskuende Kvinde og en øm
Moder. Hendes gode Forstand og sikre Smag har senere
i mange Aar været vejledende for mig, og hendes
Hengivenhed har ikke svigtet.

Vi foretog Udflugter udenfor Helsingfors i Forening. Vejret
var i Midten af April foraarsagtigt trods den Is, der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free