- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
197

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland. 4

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Justitsminister Semjatnin, der gennemførte en Retsreform
under Alexander II, havde modtaget en fornem ung Piges
gode Opdragelse og var gift med den som Ingeniør
og Matematiker fremragende Fyrst Tenicheff, der
havde anlagt og nu ledede en Fabriksvirksomhed, som
indbragte store Summer. Fyrsten var en praktisk Mand,
der forstod selv at tage en Haand i med ved legemligt
Arbejde, iøvrigt trods en udpræget Forkærlighed
for Musik en forhærdet Materialist, der fandt en
Tilfredsstillelse i at betone sin Vantro overfor al
Metafysik og sin Uvilje imod den.

Til Husets Venner hørte Excellencen Gerngross,
der som saa mange andre civile Embedsmænd i Rusland
tituleredes General, en høj, værdig, bredskuldret
Mand paa en tresindstyve Aar, som iøvrigt svarede
til sit Navn. Han var et godt Hoved og en Mand med
ikke ringe Aplomb, men sysselsat med at tage sig
ud som mere end han var. Jeg saa ham i Besøg hos
en smuk Dame gaa hen til hendes Skrivebord og for
de tilstedeværendes Øjne gennemløbe de der liggende,
nyligt modtagne Breve, for at give sig Mine af at nyde
den Paagældende Dames Gunst, skønt hun havde vist hans
paatrængende Kur tilbage. Og saaledes paraderede han
gennemgaaende baade med Fortrin, han havde, og med
Fortrin, han hverken besad eller kunde opnaa.

En nær Ven af Fyrstinden var den udmærkede Retslærde,
Senatoren Koni, en af Ruslands ypperste og mest
oprigtigt frisindede Mænd, lille, fin, klog med de
rummeligste Ideer om alt menneskeligt. Han blev brugt
af Regeringen til vanskelige og delikate Undersøgelser
som til at oplyse Aarsagerne til Jernbane-Ulykken
ved Borki.

Urussof havde faaet det Hverv, i de russiske
Skribenters Navn at indbyde mig til en Fest for
Digteren Polonski, bekendt som nær Ven af Turgeniev,
hos hvem denne havde boet under sit sidste Ophold i
Petersborg, desværre ogsaa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free