- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
202

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Rusland. 6

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

vilde ikke tage nogen Ende. Grevinde Tolstoj og hendes
Døtre hørte det af mine Foredrag, hvori jeg behandlede
Husherren paa Jasnaja Poljana. Til det femte Foredrag
var Trængselen saa stærk, at jeg med Nød og Neppe kunde
skaffe en Dame, der kom til fra Petersborg, en Stol.

I Moskva levede jeg næsten helt i mandligt
Selskab med Universitetsprofessorerne og Byens
Skribenter, og det moskovitiske Væsens Rundhed,
Jævnhed, elskværdige Ligefremhed og Godmodighed
virkede usigeligt velgørende. Man foranstaltede
en Række af Festligheder til min Ære, men uden al
Højtidelighed, som Familiemiddage. Professorerne ved
det historisk-filosoflske Fakultet indbød mig til én
Middag, Professorer og Skribenter i Forening indbød
mig til en anden, Medarbejderne ved Tidsskriftet
Russki Mysl og Bladet Russkija Wjedomosti til
en større Banket. En Deputation overbragte mig min
Udnævnelse til Æresmedlem af det russiske Selskab af
Literaturens Dyrkere, som præsideredes af den ædle
og elskelige Ruthener Professor Storosjenko, der en
Snes Aar igennem til sin Død bevarede mig sit Venskab,
og hvem jeg skylder det omhyggelige Gennemsyn af min
Bog om Shakespeare paa Russisk.

Hvem der har set Storosjenkos aabne brune Ansigt med
de store Smilehuller, glemmer det aldrig. Han var den
typiske russiske Lærde, naar han er ypperst. Hans
Væsen var frugtbar Jord, hans Hjerte og hans
Intelligens var en Enhed; men hans Intelligens
inspireredes af hans Hjerte. Megen Lærdom og solid;
en egen godlidende Humor uden Ironi; ingen Særhed,
ingen Forfinelse, men Aand, der blev til Hjælpsomhed
og Godhed.

Guerrier og Literaturhistorikeren Vesselovski var
forstandigere og strengere Naturer, hvem jeg
skyldte megen Tak for Imødekommenhed; Russkija
Vjedomostis Redaktør, den fortræffelige Sobolevski,
en af Liberalismens Grundpiller

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0206.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free