- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
212

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemlige Angreb. 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

med Opfordring til, loyalt at tilbagekalde sine
Injurier, hvis Grundløshed han nu maatte indse,
udgav han de følgende Numre af sin Tidende uden et
Ord om Sagen.

Det næste Overfald paa mig i samme Juli Maaned 1887
kom oprindeligt frem i det af Hr. Karl Bleibtreu
redigerede Magazin fur die Litteratur des In- und
Auslandes. Jeg beskyldtes der dels for at have
stjaalet min Afhandling om Aladdin fra Hr. Rudolf
Schmidt, dels for at have stjaalet min Bog om Polen
fra forskellige unavngivne tyske Forfattere.

Da jeg straks anlagde Sag mod Hr. Bleibtreu, skrev
denne mig til og tilstod, at det var Hr. Rudolf
Schmidt, der havde "inspireret" ham Beskyldningen
angaaende Aladdin. (Det var da højst sandsynligt,
at Schmidt eller en af hans nære Fæller ogsaa var
Ophav til den anden Bagvaskelse).

Rudolf Schmidt havde først ladet sin Tilhænger
P. A. Rosenberg meddele Offenligheden, at jeg havde
udskrevet en Afhandling af ham, som jeg aldrig
har set; saa gav han selv udenlandske Tidsskrifter
Meddelelse derom for at faa Usandheden kolporteret
videre. Den kolporteredes, og han oversatte den
til danske Blade som Udlandets Dom. Det var ham da
ubekvemt, at Sammenhængen opdagedes og oplystes.

Rudolf Schmidt var i dansk Literatur et patologisk
Fænomen. Hans Mangel paa Friskhed og Originalitet,
hans uudryddelige Affektation gjorde ham det umuligt,
nogensinde at slaa igennem.

Han søgte da at komme frem paa to Maader, dels ved
med yderste Haardnakkethed at kline sig op ad andre,
forgude dem, og saaledes faa Del i deres Ry som
Tilhænger og Beundrer, dels ved med ikke ringere
Haardnakkethed at forfølge og æreskænde andre for at
faa Del i deres Ry som Modstander og Angriber. Den
første Fremgangsmaade anvendte han overfor Rasmus
Nielsen, den anden overfor mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0216.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free