- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
213

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemlige Angreb. 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I en femten Aars Tid dandsede han foran Arken,
naar den umulige Nielsenske Filosofi blev ført frem
i Triumf. Han hævdede det som et betydningsfuldt
Træf, at Grundideernes Logik kom ud samtidigt med at
Slesvig tabtes. Den bødede paa Tabet. Enhver, der ikke
indsaa, at Frelsen kom fra den danske Verdensfilosof,
R. Nielsen, blev haanet.

Henrik Ibsen kunde han ikke lide, og var meget glad
over at have fundet et gammelt Digt af ham, Maageskrig
kaldet, hvori han havde sagt noget ufordelagtigt om
de Danske. Skønt Ibsen selv ikke havde optaget det
blandt sine Digte, bragte Schmidt dette i Erindring
i Fædrelandet, ja optrykte det, for at ærgre Ibsen
tilgavns, paa Bindet af sit Tidsskrift. Ikke desmindre
søgte han senere, som allerede berørt, at bevæge
Ibsen til at indtræde i Redaktionen af For Ide og
Virkelighed, og da det mislykkedes og han i Stedet fik
Bjørnson overtalt, men denne udtalte sig uforsigtigt
om Forholdet mellem Danmark og Tyskland, udstødte han
med Skamme Bjørnson af Redaktionen, ja tog end ikke
i Betænkning, i en af sine daarlige Noveller paa en
lidet højsindet Maade at tage Hævn over den Udstødte.

Hvad der var af usund Begejstring hos ham, fik et
Afløb overfor Rasmus Nielsen. Galden og Hadet, som
af-sondredes endnu rigeligere, bevirkede, at jeg blev
hans fikse Ide. I 1865 havde han skrevet sine første
Artikler mod mig, i 1866 sit første Flyveskrift,
og i de to og tyve Aar, der siden var gaaede, havde
han ikke rastet. Han skrev flyvende Blade, Artikler,
Notitser imod mig, skrev anonymt, pseudonymt under
Bogstaver og Mærker, sjældent eller aldrig under
Navn. Allerede i 1872 kunde jeg med Sandhed skrive
om ham, at han nu havde angrebet mig under alle de
Bogstaver, der fandtes i Alfabetet. Antallet af de
Artikler, han i Aviserne Fædrelandet, Dagbladet og
Berlingske Tidende, i grundtvigske Organer og i sit
eget Tidsskrift havde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free