- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
214

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemlige Angreb. 1

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

skrevet, insinueret og inspireret imod mig løb op
i Hundredevis. Ikke uden Grund havde jeg engang med
Hensyn til ham anført Goethes Ord:

Hat doch der Wallfisch seine Laus,
Wie sollt ich nicht die meine haben!

I den sidste halve Snes Aar, da mit Navn, trods
hans Iver for at opæde det, udbredte sig adskilligt
udenfor Landets Grænser, maatte han udvide sin
Virksomhed til Udlandet. Det gjaldt om at oprette
Filialer for Hovedagenturen i Kjøbenhavn. Dog, det
maatte gøres fint, meget fint, som Trop siger, for
at det ikke skulde mærkes og Virkningen spildes.
Det maatte tage sig ud som om Schmidt var Legion;
han maatte være her og der, altid forskellig og altid
ukendelig. Foreløbig var Bleibtreu udset til at gøre
det af med mig i Tyskland. Des harmeligere var det
for ham, naar Bleibtreu nu med rene Ord erklærede
mig, at Schmidt stod bag ham. Ja Bleibtreu sendte
Schmidt et Brev, hvori han ret indstændigt bad ham
gaa til Bekendelse og melde sig som Løgnehistoriens
intellektuelle Ophavsmand. Følgen var, at Bleibtreu
fik meget nedsættende Vidnesbyrd i danske Blade og at
Schmidt endog brugte rent Bleibtreusk som Skældsord.

Næppe var dette Angreb glippet, saa rettede Schmidt
et nyt.

Han beskyldte mig for i 1876 at have søgt at vinde
Hr. P. A. Rosenberg, som da kun var 17-18 Aar
gammel, for mig, "maaske paavirket af Ønsket om
at bringe ham i Opposition til hans Fader, afdøde
Dr. C. Rosenberg". Han fortsatte med Patos: "Den
Mand, der først søger at sætte Splid mellem Fader og
Søn, og som trods den Sønnen i den Anledning viste
Anerkendelse osv.", og han truede: Der findes et Brev
og Brevet er til endnu!

Selvfølgelig havde jeg i 1876 ingen Anelse om Hr.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free