- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
225

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde. 1 - Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

urene Aande, der er møntet til Ord, har jeg aldrig
frygtet for. Men det skrækkelige Mundsvejr i
bogstavelig Forstand forpester Luften omkring En.)

Den Sommer kom Pasquale Villari til Kjøbenhavn og
søgte mig, som alt berørt, uden at huske eller vide,
at han havde modtaget mig i min tidlige Ungdom.

Samtidigt kom August Strindberg og gjorde mit
Bekendtskab. Han meddelte mig, at han paa Vejen
til Kjøbenhavn havde standset i Roskilde og paa
Sindssygeanstalten af Lægen udbedt sig en Attest for,
at han ikke var gal. Han frygtede, at hans Nærmeste
vilde skildre ham som sindssyg og faa ham behandlet
som saadan. Lægen havde svart, han ikke tvivlede
paa, at dersom Hr. Strindberg vilde indlægge sig til
Observation, vilde man kunne give ham det ønskede
Vidnesbyrd; men paa staaende Fod kunde han det ikke.

Strindberg viste sig alvorlig, originalt begavet
og i Samtale simplere end jeg havde troet; men han
var ikke mundtlig berigende, og jeg tørstede efter
det berigende. Han gjorde Indtryk af at føle sig
ulykkelig, indlod sig paa et fortvivlet Æventyr,
over hvilket han skrev sin Tschandala, var fuld
af Kvindehad og sikker paa at have Sporsans for
ulykkebringende Kvinder.

Han anmodede mig om at sætte hans Skuespil Faderen
i Scene for ham paa Casino-Teatret. Skuespillerne
forstod jo oprindeligt ikke stort deraf. Men
efterhaanden fik jeg Alt omordnet, som jeg vilde have
det, saa Personalet med temmelig svage Kræfter ydede
et godt, undertiden fremragende Arbejde.


2.

Ogsaa Geijerstam kom til Kjøbenhavn og havde sin unge
Frue med sig. Han holdt Forelæsninger, deriblandt en
om mig selv, som jeg var ude af Stand til at bedømme,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0229.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free