- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
226

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde. 2

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

men hvor det forekom mig, at han med altfor stærkt
Eftertryk sagde Ting. som mange var enige om.

Gustaf af Geijerstam havde da vakt Opsigt med en
tapper, om end kunstnerisk ufuldkommen Roman Erik
Grane. Det var en Skildring af svensk Ungdomsliv ved
det lille Universitet, der ligger saa nær Hovedstaden
og dog dengang laa saa fjernt fra alt Hovedstadsvæsen,
en Skildring som var et Nødskrig og en Anklage. Hvad
Geijerstam havde villet sige, var dette:

Der ligger den deroppe i det høje Nord i den bidende
Vinterkulde, den skrækkeligt brolagte Smaastad med
sin Lærdomsfornemhed, hvor ingen Faust, kun Wagner
og atter Wagner docerer, og Livet i den besynges,
og Ungdommen i den hyldes, og dens Sandhedskærlighed
forherliges, og saa er dens Ungdom gammel, dens Nutid
Middelalder, dens Sandhedsdyrkelse Hensyntagen,
og dens Produktivitet en uafbrudt Frembringen af
Homunculus’er, Smaamennesker, gjorte paa Maskine.

Han havde stræbt at ordne Alt om det Højdepunkt,
der naturligt frembød sig for hans Upsalaroman,
den ceremonielle og pompøse Indvielse af den ny
Universitetsbygning i 1879 med Erkebispens Tale ved
Grundstenens Nedlæggelse, med de højlydt forkyndte
Kongeord:

Tro - men ikke uden Kundskab,
Oplysning - men ikke uden Tro,

og med den gamle Domkirke-Nisses urokkelige Overbevisning
om at det ny Universitet ingensomhelst Fornyelse vilde
medføre, men at Alt "blir som det er".

En stor Del af den Ungdom, der fremførtes, gik
aandeligt tilgrunde i Hykleri og Snobberi, mens den
forøvrigt gjorde Embedsmands-Carrière.

En anden Part blev siddende over som evige Studiosi,
i Kafé-Liv og Punsch og smaatskaaren Satire og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free