- Project Runeberg -  Levned / 2. Snevringer og Horizonter /
231

(1905-1908) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Indtryk af Fremmede og ensomt Arbejde. 5

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

5.

I Efteraaret 1887 havde jeg holdt Forelæsninger
om Heine Jeg indledede Aaret 1888 med at skrive
den velovervejede Indledning til Jubilæumsudgaven
af Holbergs Komedier. I Foraaret 1888 talte jeg om
Rusland og russisk Literatur, og holdt umiddelbart
derefter Forelæsningerne om Friederich Nietzsche. Om
Efteraaret, da jeg begyndte en lang Række Foredrag om
Goethe, var Tilstrømningen den største, jeg nogensinde
i Danmark havde havt. Da jeg to Gange havde holdt
det første Foredrag gratis under frygtelig Trængsel,
talte jeg endnu en tredje Gang for Betaling, og
der var endnu saa fuldt, at jeg havde kunnet holde
samme Foredrag en fjerde Gang i Ugen, ifald jeg havde
kunnet udholde det. Og Forholdet forblev det samme
det Halvaar.

Aaret 1888 var for mig udelukkende et Arbejdsaar;
jeg var ikke én Dag udenfor Danmark, undte mig ikke
ringeste Rekreation. Knap at jeg tilbragte tre,
fire Dage paa Landet. Selv Sommersøndagene forblev
jeg i Byen; ingensinde var man uforstyrret som
da. Men naturligvis kunde Humøret ikke altid være
paa Højden. Store Bededags Nat skrev jeg:

"O Kjøbenhavn paa saadan en Bededag! Frygtelig,
frygtelig. Dødsstilhed, skrigende klart Solskin og en
Isvind gennem Gaderne. Horder af pyntede Kræmmersvende
og stakkels kvindeligt Tyende. De Par Mennesker,
jeg kan tale med, er borte eller rejste. Over Byen
ruger kun ét: min Spleen. Spleen er intet Taagebarn,
langtfra ikke. Nej, hvinende koldt Bysolskin
er uendeligt mere melankolsk. Taagen omslutter
den Tungsindige, dækker hans Græmmelser. Taagen
indeslutter den Elskende og skjuler ham, som den
skjulte Zeus og Here paa Ida. Nej, Klarhed og lang
Dag, naar det er Bededag og Bededagsklarhed, det er
den egentlige Avler af Speen".

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 04:07:54 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gblevned/2/0235.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free